Relaterede artikler
I efteråret 2015 var det tid til at fejre 500 året for Lucas Cranach den Yngres fødsel. Lucas Cranach regnes for en af de største renæssancemalere, så selvfølgelig skulle det fejres med en udgivelse af et af hans malerier – det illustrerede. Det stammer fra Reformationsalteret i St. Maria Kirken i Wittenberg og skulle forestille den sidste nadver.
Knapt var det udgivet, før skeptiske forskere meldte sig på banen. Det er ikke malet af Lucas Cranach den Yngre, men af Lucas Cranach den Ældre – hans far. En forsker gik i brechen for udgivelsen. I renæssancen arbejdede malere ikke individuelt, men i værksteder med flere ansatte, og sønnen – den Yngre – arbejdede faktisk somme tider på faderen – den Ældres – værksted. Så han kunne have sat et par penselstrøg på maleriet var beskeden.
En anden forsker mente endda at kunne kende Lucas Cranach den Yngre som den mundskænk, der rækker et vinbæger til den siddende mand, så nu var det vel helt fint, at man udgav et frimærke, hvor man kunne se den Yngre himself. Nix, måtte en anden forsker sige, som kendte til billeder af Lucas Cranach den Yngre. Det kunne ikke være ham, for det ligner overhovedet ikke de andre fremstillinger, der findes af ham.
Det tyske postvæsen ville ikke tilbagetrække frimærket. De lod tvivlen kommer frimærket til gode. Hellere komme galt afsted end slet ikke fejre en stor kunstner, og det endda med et formidabelt maleri, som nemt kan nydes, uanset hvem der har ført penslen mest – faderen eller sønnen.
Af Otto Kjærgaard
Tyskland ville fejre 500 året for Lucas Cranach den Yngres fødselsdag, men kom vist desværre til at forveksle ham med hans fader, som også hed Lucas.
