I forbindelse med Grenaa og Omegns Frimærkeklubs 60 års arrangement fik formanden Hanne Lindorff Andersen overrakt Danmarks Filatelist Forbunds sølvnål af klubbens tidligere formand Erik Sørensen.
Erik fremhævede i sin tale Hannes store engagement med frimærkerne. Hun har været medlem af klubben siden 1992 og indtrådte i klubbens bestyrelse på generalforsamlingen i 1995.
I 10 år fra 1996 til 2006 var hun klubbens kasserer, og siden 2006 har hun været formand for Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Kun en gang i klubbens historie har klubben haft samme formand i en længerevarende periode. Det var fra 1965 til 1979 hvor Paul Lorenzen var formand.
Sideløbende med klubarbejdet deltager Hanne også i aktiviteterne på Djurslands Filatelistiske Højskole. I sit arbejde i klubben har Hanne det mål at der skal være en god, social og hyggelig stemning på klubmøderne – plads til alle, der i en eller anden form samler frimærker.
Bestyrelsen i Grenaa og Omegns Frimærkeklub