Foredragsaften i Grenaa & Omegns Frimærkeklub d. 14-3-2018.

Grenaa & Omegns Frimærkeklub havde i aftes besøg af Freddy Pedersen, som holdt et lille foredrag. ”Fra mundorgel til harmonika”. Emnet gav et indblik i hvordan man inddeler de forskellige typer af instrumenter i grupper ud fra deres virkemåde. Foredraget handlede om hvordan det instrument, som vi kender som en ”harmonika” er blevet udviklet gennem århundreder. Ud over foredraget viste Freddy noget materiale opsat på plancher, og medbragte også 4 store albums med samlet materiale om musikinstrumenter. Der var flere spørgsmål om hvordan man kunne lave en så specialiseret samling som denne. Freddy fortalte om udfordringen ved at samle noget utraditionelt ved siden af de kendte samleområder. Vi må sige at det er lykkedes til fulde for Freddy at klare udfordringen med en flot og interessant samling. Vi kender jo også Freddy fra tidligere, hvor han fortalte om ”Kryddersnapse på frimærker”. I aftes medbragte han også en lille ”smagsprøve” på det han laver som brygmester i ”Mårslet Brændevinslaug”. Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften, dog var det lidt ærgerligt at der kun var mødt 11 medlemmer til arrangementet, måske var den hærgende influenza skyld i dette.

Tekst og foto/John Andersen

Om Erik Sørensen

Se også

”Klimakrisen i fugleperspektiv”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub havde torsdag aften besøg af Mette Sørensen, der som foredragsholder besøgte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED