Finlandssamlere kan godt begynde at glæde sig. 25. og 26. september afholde Postiljonen deres efterårsauktion. Bl.a. kommer Gummessons Grand Prix d´Honneur-samling Finland under hammeren. Hans samling af klassisk Finland er utrolig. Man har allerede løftet sløret for et af de store objekter, der kommer til salg. Fx denne 5 kopek blå med små perler og store marginaler.
Det er den 7. auktion med Gummessons materiale og hidtil usolgte lots kommer også til salg til stærkt nedsatte opråb – lover Postiljonen. Det betyder dog ikke at det er de rene udsalg. Se fx denne fantastiske tête-bêche-blok med fire 10 kopek. Dem ser man ikke hver dag og startprisen er sat til 40.000 – Euro vel at mærke. Sæt kryds i kalenderen.
af Otto Kjærgaard