Relaterede artikler
Mange frimærkesamlere kan rive sig i håret over farvebestemmelser af frimærker. Selv om man er udstyret med en af de utallige farvetavler, der findes på markedet, så kan det være en svær ting at afgøre. Specielt samlere af de danske tofarvede frimærker har mange problemer med at farvebestemme et mærke. Lider man desuden af grå stær, så er problemet en del større.
Hvis man kigger på de to illustrerede eksempler, så kan de fleste sikkert se, at der er tale om forskellige farver, hvis man sammenligner mærkerne. De engelske mærker er forskellige mht. den grønne farve. I dette tilfælde er der dog tale om to forskellige mærker – samme værdi, men de udkom på forskellige tidspunkter og er dermed et kendetegn til at adskille dem.
I de to nederste mærker er det den røde farve, der er afvigende. Det er mærket til højre der er det ’rigtige’ – sådan som det skulle se ud. Under trykprocessen har man ’glemt’ at overtrykke med rødt eller maskinen er løbet tør for den røde farve undervejs. Det gør mærket til lidt af en sjældenhed. Man bør altid tjekke med en lup om der ikke er farverester fra den oprindelige farve, for så har mærket ligget for længe i solen eller har været udsat for kemikalier. Hvis det er tilfældet, er mærkerne gjort værdiløse.
Eksemplerne viser, hvor svært det er at farvebestemme frimærker, specielt mærker med 100 år på bagen, for har de været optimalt lagret, så de ikke er falmet eller været udsat for kemiske dunster? Det er bedst, hvis man kan finde andre forskelle til bestemmelsen end farven, fx papir, takker eller lignende.
(Illustrationer udlånt af Frank Kastrup)
Af Otto Kjæraard
