Relaterede artikler
De fleste kan sikkert huske reklamekuponer, som i en lind strøm blev sendt til ens postkasse for nogle år siden. På disse reklamekuponer, kunne man reflektere på de gode tilbud – og kan stadig i mange trykte reklamer – ved at klippe en kupon ud og sende den ind til firmaet med det gode tilbud. Det kunne man gøre uden at skulle betale porto, idet der var påtrykt en tekst fx som den viste: ”Kan ufrankeret nedlægges i Postbrevkasserne” eller “Postbesørges ufrankeret. Modtageren betaler portoen”.
Ordningen blev brugt af mange store firmaer, firmaer som ville skåne deres faste kunder for portoregninger. Den viste er en sådan, hvor en malerbutik bestiller cellulosefortynder. Ordningen hedder enkeltporto, da der kun skulle betales normal porto og ikke efterporto, også kaldet strafporto, for manglende frankering. Det skete ved at firmaet fik en aftale med det postkontor, som de hørte under om, at de betalte for disse forsendelser. Der skulle naturligvis være en vis volumen. Fru Jensen kun ikke få en sådan ordning, når sønnen i ny og næ skrev hjem for at få flere penge.
Et postkort kostede i 1938 10 øre i landsporto, hvilket er påsat i form af et portomærker, og modtageren Carl Petersen har betalt disse 10 ører – altså kun normal takst. Hvis man modtog flere forsendelser, kunne postvæsenet finde på at samle dem, som vist med debetsedlen til kriminalpolitiet i Varde – sikkert befalede indberetninger – hvor man har slået flere forsender sammen til en samlet regning på 45 øre, som er opkrævet vha. portomærkerne. Det sidste portomærke blev udgivet i 1955 og i foråret 1962 ophørte brugen af dem. Derefter anvendte man blot almindelige frimærker, som vist på debetsedlen til Tjæreborg Rejser, sikkert fra en, der vil have et rejsekatalog tilsendt.
Jeg er specielt glad for kortet, da det har et julemærke. Jeg har forstået, at sådanne julemærker helst skal være bundet til forsendelsen, dvs. have fx en del af stemplet ind over sig, så man ikke kan mistænke en fiks fyr for at have påsat det ved en senere lejlighed, evt. for at skjule en grim plet. Dette kort har julemærket dobbelt bundet, da både stemplet går ind over og portomærket også er delvist klistret ind over. Kan det fås bedre?
Af Otto Kjærgaard
