TV2 Østjylland var også på POST ´22

Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæumsudstilling er nu allerede fortid.
Udstillingen vil uden tvivl skrive sig ind i udstillingshistorien som en af de store succesudstillinger.
Allerede til udstillingens åbningsreception lørdag formiddag var der mødt omkring 100 mennesket til at overvære åbningen, der blev foretaget med taler af først DPHS-formand Palle Offersen, og selve åbningen blev foretaget af borgmester Michael Stegger Jensen fra Syddjurs Kommune.
I sin åbningstale præsenterede Palle Offersen, DPHS´s gave til foreningens medlemmer, bogen ”Kilder til den dansk Posthistorie” af Ole Maintz.
Efter talerne og den officielle åbning, blev der åbnet til udstillingen.
Hele dagen igennem var der mange besøgende, både mellem rammerne for at nærstuderer de mange flotte samlinger, og hos de handlende, der havde stande på udstillingen. De gav ved slutningen udtryk for, at det havde været et par travle dage.

Lørdag aften blev der afholdt en festmiddag for omkring 70 tilmeldte deltagere.
Under middagen blev der holdt taler først af DPHS-formand Palle Offersen, hvorunder han bl.a. takkede Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet Frimærkeklub, der havde stået for alt det praktiske i forbindelse med at få afviklet udstillingen.

Herefter var det DFF’s formand Lars Peter Svendsen, som holdt en tale, hvorunder han ønskede DPHS tillykke med 50-års jubilæet.
I forbindelse Lars Peter Svendsens tale blev Otto Kjærgaard hædret med DFF’s guldnål, og indtræder i den lille eksklusives kreds af ”Gulddrenge”. Dermed bliver han automatisk æresmedlem af DFF.

Aftenens sidste taler var Søren Chr. Jensen, som på vegne af Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet Frimærkeklub ønskede DPHS tillykke med jubilæet og takkede for et godt samarbejde omkring udstillingen.
Søren Chr. Jensen afsluttede sin tale med uddeling af gaver til DPHS´s bestyrelse.
Under middagen blev der også afsunget en sang, der var forfattet specielt til lejligheden af Erik Torbensen

Både lørdag og søndag blev der holdt foredrag ved flere af de udstillede samlinger.

Søndag eftermiddag fik POST ´22 besøg af TV2 Østjylland, der var der ca. en time, for at lave et indslag til nyhedsudsendelsen søndag aften.
Du kan se indslaget via linket her.
Besøgsmæssigt var udstillingen en succes, da omkring 450 lørdag og 350 søndag, havde valgt at bruge dagen eller i det mindste nogle timer på at gå på udstilling.

Til slut skal der fra DPHS, Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet Frimærkeklub lyde en kæmpe tak for en forrygende weekend, tak til alle besøgende, samtlige handlere, Hornslet Hallen og ikke mindst til alle de frivillige hjælpere, som har været medvirkende til at muliggøre POST ´22.

Af Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED