Ebbe Meyer er død

Dansk Posthistorisk Selskab bragte i går på deres hjemmeside den triste meddelelse om Ebbe Meyers død.
Med tilladelse fra selskabets formand Palle Offersen, bringer vi hermed opslaget fra dphs.dk.

 

Ebbe Meyer er død

Det er med sorg, at vi i dag den 29. april 2018 har modtaget meddelelsen om, at vores æresmedlem Ebbe Meyer er død ved midnatstid. Ebbe blev 83 år gammel.

Lige til det sidste var Ebbe særdeles aktiv, og havde for få dagen siden afsluttet forårets posthistoriske auktion og eftersalget hertil. Nu stod hans og ægtefællen Jennys første krydstogt på tirsdag for døren. Noget de havde set frem til.

Hans store interesse var de danske poststempler, som han havde en stor samling af og en stor viden om. En viden han gerne delte ud af, når vi kom til ham. Til gengæld interesserede udstillinger og artikelskriverier ham ikke. Han ville gerne samle i det stille og komme til møderne i de frimærkeklubber, hvor han var medlem. Også på vores medlemsmøder i Brøndby var han en særdeles flittig gæst. Her bidrog han også gerne til de filateliske debatter, og hans små bemærkninger vil blive savnet.

Ebbe blev i 2013 udnævnt til æresmedlem i Dansk Posthistorisk Selskab først og fremmest for hans store indsats med selskabets auktioner og cirkulationssalg. Begge dele har han på bedste vis som nævnt bestyret lige frem til nu. Der bliver her en stor opgave at løfte for selskabet.

Savnet af Ebbe er naturligvis størst for Jenny og den øvrige familie, til hvem vore tanker går. Æret være Ebbe Meyers minde.

På vegne af bestyrelsen i DPHS

Palle Offersen, formand

 

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED