Fr. Olsen skrev i årene lige efter 1900 århundredeskiftet et 4-binds værk: Postvæsenet i Danmark. Det er på mange måder en posthistorikers væsentligste kilde til forståelsen af den tidlige posthistorie. Meget af læsningen er ret kedsommelig, da det er en ret nøje opremsning af, hvem der var ansat hvor og fik for meget – eller rettere – for lidt i løn, postvæsenets budgetter og andre faktuelle oplysninger.
Ind imellem vover den lidt tørre postkontrollør sig dog ud i at skrive om episoder og brevvekslinger, som kan være ret underholdende, og hvor han ikke lægger skjul på, hvad hans egen holdning er. En episode er fra begyndelsen af 1800-tallet, da man havde bygget dampere. Postvæsenet var ikke meget for at bruge dem, dels havde man ikke mange penge på det tidspunkt, dels havde man aftaler med postryttere, gæstgiverier og sejlbåde til at fragte posten over bælterne, så hvad nu hvis økonomien blev undergravet ved at give nogen koncession til at sejle posten og passagerer med en damper fra fx København til Århus eller København til Lübeck.
Vi er i 1817 og postvæsenets direktion slår sig i tøjret for at undslå at give en koncession. Fr. Olsen skriver: Direktionen tilføjede endvidere, at den troede at burde fremsætte den almindelige Betragtning, at den med Dampbaades Maskinindretning forbundne heftige og brusende Bevægelse paa og under Vandet samt den Virkning, som Dampen, efter hvad der fra Saltkogerierne af Tang var bekendt, medførte, muligen kunde have en skadelig Aftagelse af Fiskerierne til Følge. Man trækker uvilkaarligt paa Smilebaandet ved at se, hvilken Omsorg Direktionen nærede for Fiskeriet, som laa helt udenfor dens Omraade, medens Spørgsmaalet om Dampskibets Nytte for den almindelige Samfærdsel behandledes ret køligt, og helt overflødig synes denne Omsorg at have været, naar man hører, at Monrad angaaende dette Spørgsmaal havde konfereret med Professor Ørsted, som havde erkendt, at i Floder og knappe Farvande kunde Hjulenes Plasken være afskrækkende for Fiskene, men i vore Farvande vilde det ikke være Tilfældet.
Der hersker ikke megen tvivl om Olsens holdning til postvæsenets noget kluntede forsøg på at hindre fremskridtet, men enhver miljøforkæmper kan se at miljøkampen allerede dengang var forgæves. Den miljøvenlige hest og sejlbåden blev sejlet agterud.
af Otto Kjærgaard
Vi ses på Djurslands Filatelistiske Højskole til “Posthistorisk Skole” den 22. maj 2022 se mere her