Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforenings årlige byttedag, der blev afholdt i Kulturhuset Pavillonen i går søndag blev igen i år en succes for begge klubber.
Rigtig mange både frimærke og møntsamlere, ikke kun fra Grenaa, men også fra mange andre steder i landet trodsede regnen og lagde søndagsturen forbi Kulturhuset i Grenaa.
Rigtig mange både frimærker, breve, gamle postkort og mønter, medaljer og gamle pengesedler skiftede i dagens løb ejere.
Men det at ”gå” på byttedage er ikke kun at få nyt materiale til sin egen samling og evt. at få sit eget overskuds materiale sendt videre til andre samlere, men det er i lige så høj grad glæder ved at møde samlevenner fra både nær og fjern.
De to foreninger har allerede meldt ud at de igen i 2023 afholder en fælles byttedag, og det bliver den 10. september og at det igen bliver i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Af Erik Sørensen