Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Uanset om du samler på
frimærker – julemærker – posthistorie eller postkort
og søger du faglighed, hyggeligt og socialt samvær.

Så er Grenaa og Omegns Frimærkeklub lige klubben for dig.

OM KLUBBEN

I Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes vi hver anden torsdag i tiden fra d. 1. september til ca. 15. april. Vi mødes kl. 19:00 i Kulturhuset Pavillonen. Programmet for møde-aftenerne er meget forskelligt. Vi bytter, køber og sælger lidt til små priser, eller også har vi fundet en foredragsholder, der er specialist i et emne inden for vores fælles hobby, så lærer vi lidt nyt – dejligt. Vi har også større  arrangementer som fællesaftener med andre frimærkeklubber og vores store byttedag som vi afholder sammen med Djurslands Møntforening. Du kan se programmet på www.djursfilateli.dk under punktet “kalenderen”, hver gang der står ”GOF” sker der noget i Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, vi hjælper gerne med svar på evt. spørgsmål, eller med at finde vej til klubbens mødelokale hvis du har lyst til at besøge os. Ved du lidt eller meget om frimærker – det betyder ikke noget. Det, der betyder noget er fællesskabet om en spændende hobby. Når du har besøgt os et par gange, vil du måske være medlem af klubben. Som medlem af Grenaa og Omegns Frimærkeklub bliver du automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund, der udgiver Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Det omfatter et gedigent tidsskrift i farver, der udkommer 6 gange om året og giver dig adgang til al den viden, der findes om frimærker og posthistorie. Herudover omfatter tidsskriftet rubrikannoncer om køb og salg af frimærker private samlere imellem.

Som medlem af en frimærkeklub under DFF kan du også både købe og sælge gratis på DFF-netsalg

På klubaftenerne kan der købes øl/vand/kaffe i Kulturhusets cafè til rimelige priser.

Bestyrelsen:

Formand: 
Hanne Andersen
Tlf. 41 26 47 24
Næstformand:
Ole Rudkilde
Tlf. 40 44 52 10
Kasserer:
John Andersen
Tlf. 30 25 56 49
Bestyrelsesmedlem:
Egon Jensen
Tlf. 86 32 19 92

Bestyrelsesmedlem:

 Historiebogen:
I Grenaa Folketidende kunne man d. 30 september 1940 læse en indkaldelse til stiftende generalforsamling d. 2. oktober for en frimærkeklub i Grenaa. Der har altså været en frimærkeklub i Grenaa før den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub.
Den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub blev stiftet på en generalforsamling d. 27 oktober 1958 på foranledning af Carl Seistrup, Villy Christensen, og ikke mindst Max Jøns. Forud for generalforsamlingen var der indrykket en annonce i Grenaa Folketidende med overskriften ”Frimærker” hvorunder der stod: ”Ny frimærkeklub i Grenaa. Orienterende møde på mandag d. 27. ds. Kl. 20 præcis på hotel ”Skandinavien”. Alle interesserede bedes give møde. Tobakshandler Jøns indleder”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kan således fejre sin 60 års fødselsdag i 2018. En længere beskrivelse af klubbens første 50 år, kan læses i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2008.

Auktionsliste til klubauktion
Auktionsomslag til klubauktion

Du kan hente Grenaa og Omegns Frimærkelubs info side i PDF format her

Hent Grenaa og Omegns Frimærkeklubs efterårs 2024 i PDF format her

Vores møder afholdes i mødelokalet i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub afholder i 2025 byttedag den 7. september.

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED