Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Uanset om du samler på
frimærker – julemærker – posthistorie eller postkort
og søger du faglighed, hyggeligt og socialt samvær.

Så er Grenaa og Omegns Frimærkeklub lige klubben for dig.

OM KLUBBEN

I Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes vi hver anden torsdag i tiden fra d. 1. september til ca. 15. april. Vi mødes kl. 19:00 i Kulturhuset Pavillonen. Programmet for møde-aftenerne er meget forskelligt. Vi bytter, køber og sælger lidt til små priser, eller også har vi fundet en foredragsholder, der er specialist i et emne inden for vores fælles hobby, så lærer vi lidt nyt – dejligt. Vi har også større  arrangementer som fællesaftener med andre frimærkeklubber og vores store byttedag som vi afholder sammen med Djurslands Møntforening. Du kan se programmet på www.djursfilateli.dk under punktet “kalenderen”, hver gang der står ”GOF” sker der noget i Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, vi hjælper gerne med svar på evt. spørgsmål, eller med at finde vej til klubbens mødelokale hvis du har lyst til at besøge os. Ved du lidt eller meget om frimærker – det betyder ikke noget. Det, der betyder noget er fællesskabet om en spændende hobby. Når du har besøgt os et par gange, vil du måske være medlem af klubben. Som medlem af Grenaa og Omegns Frimærkeklub bliver du automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund, der udgiver Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Det omfatter et gedigent tidsskrift i farver, der udkommer 6 gange om året og giver dig adgang til al den viden, der findes om frimærker og posthistorie. Herudover omfatter tidsskriftet rubrikannoncer om køb og salg af frimærker private samlere imellem.

Som medlem af en frimærkeklub under DFF kan du også både købe og sælge gratis på DFF-netsalg

På klubaftenerne kan der købes øl/vand/kaffe i Kulturhusets cafè til rimelige priser.

Bestyrelsen:

Formand: 
Ole Rudkilde
Tlf. 40 44 52 10
Næstformand:
Hann Andersen
Tlf. 41 26 47 24
Kasserer:
John Andersen
Tlf. 30 25 56 49
Bestyrelsesmedlem:
Egon Jensen
Tlf. 86 32 19 92
Bestyrelsesmedlem:
Jørgen Sørensen
Tlf. 20 96 49 79

 Historiebogen:
I Grenaa Folketidende kunne man d. 30 september 1940 læse en indkaldelse til stiftende generalforsamling d. 2. oktober for en frimærkeklub i Grenaa. Der har altså været en frimærkeklub i Grenaa før den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub.
Den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub blev stiftet på en generalforsamling d. 27 oktober 1958 på foranledning af Carl Seistrup, Villy Christensen, og ikke mindst Marx Jøns. Forud for generalforsamlingen var der indrykket en annonce i Grenaa Folketidende med overskriften ”Frimærker” hvorunder der stod: ”Ny frimærkeklub i Grenaa. Orienterende møde på mandag d. 27. ds. Kl. 20 præcis på hotel ”Skandinavien”. Alle interesserede bedes give møde. Tobakshandler Jøns indleder”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kan således fejre sin 60 års fødselsdag i 2018. En længere beskrivelse af klubbens første 50 år, kan læses i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2008.

Auktionsliste til klubauktion
Auktionsomslag til klubauktion
Prismærker

Du kan hente Grenaa og Omegns Frimærkelubs info side i PDF format her

Hent efterårsprogrammet 2026 for Grenaa og Omegns Frimærkeklub  i PDF format her

Vores møder afholdes i mødelokalet i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub afholder i 2026 byttedag den 13. september.

Vigtig meddelelse fra bestyrelsen:

Husk at der afholdes generalforsamling i Grenaa og Omegns Frimærkeklub torsdag den 16. april kl. 19:00.
Dagsorden i følge vedtægterne.

AFA Vesteuropa 2018

AFA Vesteuropa 2018 er igen i tre bind, som kataloget blev opdelt i for et par år siden, da to bind ikke kunne rumme alle landene længere. Først det positive: Kataloget koster det samme som sidste år, 325 kr. pr. bind, og det på trods af, at kataloget nu er oppe på 2768 sider. Gedigent indbundet, gode og klare illustrationer …

Læs mere »

Turen til Munkebjerg

Den lidt ældre generation kan sikkert huske skoleudflugten til Munkebjerg ved Vejle. Især den lange og rullende trappe og den fantastiske udsigt oppe øverst på den stejle skrænt. Alt den kan nu genopleves. I forbindelse med NORDIA udstillingen i Vejle udgav Vejle Frimærkeklub en bog med titlen: Tag med på udflugt til Munkebjerg. Bogens forfatter er Gert Guttenberg. Bogen er …

Læs mere »

Et museum midt på Djursland

Fredag den 24. november er jo dagen hvor Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård danner rammen om en på Djursland længe ventet bogudgivelse. For hvilket sted vil være mere naturlig, end netop Djurslands Jernbanemuseum til at præsentere Asger Christiansens nye bog med titlen ”Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs”. Som tidligere nævnt her på djursfilateli.dk bliver bogen præsenteret, ved et åbent arrangement. …

Læs mere »

AFA Danmark

Genkendelses glæde er stor. Sådan tænker mange nok, når de lukker op for AFA Danmark, der udkom 27. oktober. AFA nr. 1 koster stadig 600 kr., en Ferselw nr. 2 20.000 kr. og Thieles udgave det halve, 10.000 kr. ifølge AFA kataloget. Alligevel er det bedste råd, man kan give nye samlere: Køb de dyre først, de billige kommer af …

Læs mere »

Næste års frimærker

På Nordia udstillingen i Vejle præsenterede Martin Pingel fra PostNord frimærkeprogrammet for 2018. Næste år bliver der kun 3 udgivelsesdage: 2. januar, 17. maj, og 6. september. Alle udgivelser er ikke helt klare til offentliggørelse endnu, men det ligner et år med under 20 frimærker + selvfølgelig nogle miniark og et prestigehæfte. januar er en udgivelse med 5 stk Bjørn …

Læs mere »

Djurslands Filatelistiske Højskoles julefrokost

Traditionen tro afholder Djurslands Filatelistiske Højskole julefrokost i december, og i år er det i forbindelse med højskoledagen den 9. december. Dagen begynder som sædvanlig kl. 9:45 med morgenkaffe, efterfulgt af dagens to foredrag (se programmet). Efter en kort pause bliver der så serveret julefrokost fra kl. 13:30 – 15:30. Af hensyn til cafeen i hallen er bindende tilmelding nødvendig. …

Læs mere »

Måske det mærkeligste frimærker der findes

Kært barn har mange navne: Uzun Ada, Uzun Adasi, Uzan Ada, Keustan, Chustan, Kösten, Makronisi eller Long Island. Uanset navn og sprog er der tale om en lille ø, der ligger i bugten ved indsejlingen til Izmir, som engang hed Smyrna på Tyrkiets vestkyst.  I april 1916 blev øen besat af englænderne, og de omdøbte den til Long Island, oprettede …

Læs mere »

Randers Filatelistklubs 100 års jubilæum blev fejret med stor succes

RAFI 100 – Randers Filatelistklubs 100 års jubilæumsudstilling er forbi. Der blev en stor succes og en kraftig manifestering af klubben med ca. 500 besøgende og flotte udstillede eksponater. Udstillingen blev åbnet af borgmester i Randers Claus Omann Jensen. Efter bedømmelsen blev der uddelt 5 guldmedaljer. Palmares blev afholdt på Slotskroen, hvor ca. 50 gæster blev beværtet med dejlige retter …

Læs mere »

Nyt om bogen “Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs”

Så er der kun to uger til at bogen, der fortæller historien om Grenaa – Gjerrild – Ryomgård jernbanen udkommer. Som tidligere annonceret her på DjursFilateli.dk så vil bogen, der er skrevet af Asger Christiansen, blive præsenteret i forbindelse med en reception på Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård fredag den 24. november 2017 kl. 14,00. Jyllands-Posten bringer i dag en længere …

Læs mere »

Randers Filatelistklubs 100 års jubilæumsudstilling RAFI 100

Så er alt klar til Randers Filatelistklubs 100 års jubilæumsudstilling RAFI 100 lørdag den 10. november og søndag den 11. november, begge er udstillingen åben fra kl. 10-16.    Det foregår i Randers Fritidscenter, Vestergade 15, 8900 Randers C og der er gratis adgang. I anledning af udstillingen udgives et flot katalog på 60 sider. Det uddeles gratis til alle gæster.   …

Læs mere »
error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED