Djurslands Filatelistiske Højskole

Djurslands Filatelistiske Højskole

Djurslands Filatelistiske Højskole er en overbygning til frimærkeklubberne i Danmark

Foredragene afvikles i Hornslet-Hallernes møderum, Stadionvej 4, 8543 Hornslet.
Tilmelding til alle 8 højskoledage koster 400 kr. + forplejning.
De 400 kr. betales ved sæsonstart.
Prisen for en enkelt højskoledag med 2 foredrag er 260 kr. inkl. forplejning.
Mad og drikke serveres af Hornslet Caféen. Det er ikke tilladt at nyde egen medbragt mad.
Prisen for forplejning på en højskoledag morgenkaffe/rundstykke, frokost med 3 snitter og eftermiddagskaffe/kage er 160 kr. inkl. øl eller vand.  Julefrokost særpris.
Tilmelding kan ske til kasserer Jørn Walther Pedersen på tlf. 8682 2778 eller med e-mail tilmelding@djursfilateli.dk
Højskolens bestyrelse er ulønnet og får ikke kørepenge.

En højskoledag begynder typisk med morgenkaffe kl. 9:30, og herefter følger dagens første foredrag fra kl. 10:00 – 12:00 efterfulgt af frokostpause fra 12:00 – 13:30, i frokostpausen vil der normalt også være en minder auktion, over indleveret materiale fra Højskolens deltagere. Eftermiddagens foredrag begynder kl 13:30 og varer til 15:30.

Hvis du vil vide mere om Djurslands Filatelistiske Højskole, så er der udgivet en bog om Højskolen og hele idéen bag.

I forordet til bogen skriver Lars Engelbrecht

Djurslands filatelistiske Højskole er en institution i dansk filateli. I 35 år har højskolen formået at skabe et sted, hvor viden om filatelien bliver formidlet på et meget højt niveau.

Som noget helt specielt er der på højskolens program hvert år et imponerede bredt udsnit af filatelistiske emner – og både det høje faglige niveau samt bredden i oplæggene fremgår tydeligt af denne bog.

Det er en utrolig både dyb og bred viden, de danske filatelister besidder, og højskolen har altid formået at vælge indlægsholdere, der er gode repræsentanter for et bredt udsnit af mange filatelistiske discipliner og udstillingsklasser. 

Højskolen giver således indlægsholderne muligheden for at formidle deres viden, og inspirere deltagerne med ny viden og indsigt om en utrolig bred række af filatelistiske emner. 

Som oplægsholder har jeg også selv oplevet at have mulighed for at præsentere mit hjertebarn for højskolens medlemmer. Det er en fornøjelse at have god tid til at gå i dybden med sin præsentation, og man oplever som oplægsholder en oprigtig interesse og særdeles kvalificerede spørgsmål fra deltagerne. 

Samtidig oplever man også det sociale sammenhold – og den lettere drillende tone, man som sjællænder naturligvis bliver udsat for. Det er en helt særlig stemning, der er blandt deltagerne, og det betyder naturligvis også, at de fleste deltagere kommer igen år efter år. Udstillingerne på Djurs formår at skabe samme hyggelige stemning. 

Højskolen er ligeledes blevet anerkendt udover landets grænser, da den i 2015 modtog den europæiske FEPA medalje for dens arbejde. 

Vi, der bor i andre landsdele, har ofte talt om, hvordan man kunne lave noget tilsvarende andre steder. Svaret ligger naturligvis delvist i, at det kræver ildsjæle, der lægger en kæmpe indsats i at få en højskole sat på benene og få skabt det gode program med varierede temaer, gode oplægsholdere og mulighed for det hyggelige samvær. 

Det kræver en kæmpe indsats, og der skal lyde en stor tak til de frivillige kræfter, der driver alle disse aktiviteter i Djurslands Filatelistiske Højskole. Det har stor betydning for dansk filateli. 

Det er et rigtig godt initiativ at få et bredt udsnit af indlægsholderne gennem årene til at beskrive deres samlerområde i denne bog, så tak til både indlægsholderne og redaktøren af bogen for dette fine arbejde. 

Jeg ønsker jer stort tillykke med bogen og jeg håber, at højskolen vil udvikle sig positivt over de næste mange år.

Rigtig god fornøjelse med læsningen! 

Lars Engelbrecht

Bogen kan købes for 150,00kr. + porto ved henvendelse til Søren Chr. Jensen på mail: sorenchrjensen@gmail.com

Auktionsomslag A4
Auktionsomslag A5
Auktionsliste
Højskoleprogram 2024-2025
Se programmet i kalanderen
Samtykkeerklæring

Beskrivelse af Højskolen (information til foredragsholdere)

Klik på annoncen og gå til annoncørens hjemmeside

Udstillere og foredragsholdere på POST´22.

Liste over foredrag og udstillere på udstillingen POST ´22 er nu offentliggjort. Foredrag ved eksponaterne Lørdag RammeNavnEksponatTid33-38John Buur ChristiansenAerogrammes of Denmark 1949-198813.0017-24Hans SchønningBosteds eksponat: “Hasle – Århus V – 8210 Århus V”13.0049-56Otto KjærgaardOh, Lonesome Me-High Seas Relayed Ocean letter13.3025-32Carsten BjergOdenses Posthistorie13.30111-116Søren Chr. JensenMaskinstempler & stempelmaskiner 1904-5014.00166-170John Buur ChristiansenSøndagsbreve 1929-197214.30 Søndag …

Læs mere...

Fra Hasle til UK med Hans Schønning og Svend Bek-Pedersen

Igen i dag havde Djurslands Filatelistiske Højskole besøg to veloplagte foredragsholdere.Formiddagen bød på et foredrag over et “bostedseksponat” hvor Hans Schønning med udgangspunkt i sit eksponat “Aarhus V. Moderne posthistorie” viste og fortalte om, hvordan man kan opbygge en posthistorisk samling omkring sin hjemegn, også selv om man ikke kan …

Læs mere...

Udstillingskataloget til POST´22 er nu leveret fra trykkeriet

Kataloget til Dansk Posthistorisk Selskabs jubilæumsudstilling POST ´22, er nu leveret fra trykkeriet.Kataloget indeholder ud over udstillerlisten, en lille artikel om alle de udstillede eksponater.Artiklerne er skrevet af de enkelte udstillere, der med egne ord giver tilskuerne en nærmere beskrivelse af lige netop hans eksponat, og udvalgte objekter fra eksponatet.Kataloget …

Læs mere...

POST ’22 – en samling om en by og en postmester (29)

Den 26. og 27. marts, når dørene til Hornslet Hallen åbnes for Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæumsudstilling, kan man se hjemstavnssamlinger fra næsten hele landet. En af dem er Frants Langhoffs samling Løgstørs posthistorie – en postmesters hverdag. Frants Langhoff beretter selv om den utraditionelle fortælling fra Løgstør: ”Eksponatet er …

Læs mere...

Værsgo, en gratis gave fra Dansk Posthistorisk Selskab til alle nuværende og nye medlemmer

I anledning af Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæum udgiver vi en flot bog med titlen ”Kilder til den danske posthistorie”. Bogen vil blive udleveret gratis til alle medlemmer i forbindelse med POST ’22. Jubilæumsbogen bliver præsenteret i forbindelse med åbningen af POST ’22. Du kan se det flotte omslag herover. …

Læs mere...
error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED