Alternativ til adressekort

Som samler må man beklage, at der nu ikke længere bruges frimærker på adressekort, når man skal sende en pakke. For nu mange år siden forsvandt disse adressekort, hvor frimærkerne efterfølgende blev revet af kortene hos postvæsenet og derefter solgt som kilovarer. Det var en populær vare, som blev solgt til ret gode priser.

Man kan stadig frankere en pakke, dvs. hvis man sender en pakke som brev, og den ikke er for stor og ikke vejer over 2 kg. Det forunderlige er, at man kan sende næsten 6 sådanne pakker/breve til udlandet – d.v.s. næsten 12 kg. – før det koster nogenlunde lige så meget at sende en pakke til USA, der max vejer 5 kg. -hhv 540 kr. eller 517 kr. Man skal vist være ansat ved postvæsenet for at forstå den udregning.

Frimærker klistret på pakker er heller ikke en nem ting at få ind i samlingen. Pakker kan være mange ting, og det afbillede hører til de mere spøjse. Der er tale om en pakke med sisal, så vidt jeg kan tyde det, sendt fra Pakistan til Danmark. Her er alle frimærkerne klistret op på en almindelig sæk, og det er lidt forbavsende, at de har kunne få så pæne afstemplinger, men sisalen må have været ret hård. Det er også forunderligt, at frimærkerne ikke er faldet af. De må have haft god gummiering i Pakistan dengang for at holde fast på sækkelærredet.

Desværre er der brugt en del tape, som ødelægger frimærker ved at fedte dem til, hvilket også gælder den label toldvæsenet har sat på med GODSREGISTRERET. Den har ødelagt alle mærkerne underneden og er selv ved at gå i opløsning pga. klister-gennemtrængning.

Selv ikke en A3-planche vil kunne hjælpe en til at få den ret dekorative sæk sat op, for der skal mindst A2 til, før den ikke rager ud over en kant. Som det ses er den allerede på billedet beskåret. Den er heller ikke nem at montere med fotohjørner.  Ærgerligt, for den er da ret dekorativ og ville skabe variation i samlingen.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Så er der kun godt 7 timer tilbage

Har du husket at byde på denne uges postkort auktion fra Fyns Frimærke Service, hvis …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED