Relaterede artikler
De fleste mennesker i Danmark med nogle år på bagen, kan huske adressekort. Når der skulle sendes en pakke, stod man på posthuet og udfyldte møjsommeligt et adressekort. I disse digitale tider vil mange blot udskrive et på en printer og over nettet betale for en pakkelabel, sætte den på pakken og smide pakken i det relevante trådbur på postindleveringsstedet. Nemt og hurtigt skal det gå.
Før adressekortene havde man faktisk adressebreve, som det viste. Dem fik vi i 1881. En regulær kuvert, hvor man kunne ilægge faktura eller en besked til modtageren. Eller måske mere relevant, hvis man sendte en aflåst kuffert, så kunne nøglen ilægges kuverten. Disse adressebreve findes der en hel del af, så de er ikke så sjældne, i hvert fald forsendelser indtil 1919, hvor man overgik til brug af adressekort og ikke længere udlevede adressekort/adressebreve til publikum, men betragtede dem som et internt dokument.
Dette adressebrev er dog ret ualmindeligt, da det viser en foreteelse, som også er ændret siden da. På adressebrevet er skrevet ’1 Brev’. Adressebrevet er fra juli 1918 og frem til 30. juni 1919 skulle breve, der vejede over 250 gram, registreres som en pakke og forsendes som sådan. Denne lille påtegning gør adressebrevet til en lille sjældenhed. Tænk, i dag kan vi sende breve, der vejer op til 2 kg, blot ved at sætte rigeligt med frimærker på.
Af Otto Kjærgaard
