Relaterede artikler
I gamle dage – dvs. især mellem 1947 og 1953 var det en stor spøg i England at få fat i før-førstedagskuverter. Det var dengang førstedagskuverter var eftertragtede. Efter sigende har PostDanmark mere end en gang overvejet helt at standse den forretning, da der i dag er for få til at gøre det til en rigtig givtig forretning.
Før-førstedagskuverter er måske så et samleområde, man kan opdyrke. I England fik man disse kuverter lavet på den måde, at man i London kunne købe nye mærker fra lige efter midnat, når der kom nye mærker. Sporten var så at få fat i et køretøj, der kunne køre rimeligt hurtigt ud til en station uden for London, hvor nattog passerede.
Nattog skiftede ikke dato i deres bureaustempler før de ankom til London om morgenen, og på den måde kunne man få en kuvert, der var afstemplet med en dato dagen før frimærkets udgivelse. Store anstrengelser for lidt, for mon ikke man kunne overtale en god ven ved postvæsenet til at tilbagedatere et stempel. Det ville være nemmere og billigere.
Nu om dage kan man være sikker på, at man stempler den rigtige dato. På de store postcentraler sørger computerne for, at stemplet er rigtigt indstillet. Og man kan endda finde flere oplysninger. På den afbillede kuvert er der en før-førstedagsafstempling. Afstemplingen er helt klart 30/12-2020, som ses tydeligt, når man har haft mærket igennem lidt elektronik. Mærket udkom først 4. januar 2021, så en abonnent må have fået mærket tidligt og syntes, at det var sjovt at bruge mærket, eller var løbet tør for 10 kr. mærker, for brevet er overfrankeret med 1 kr., da takststigningen først trådte i kraft 1. januar.
16 er nummeret på stemplet. Nogle vil måske undre sig over 020 under datoangivelsen i stemplet. De forunderlige maskine på postcentrene ikke alene stempler, men de scanner også kuverterne og vejer dem, så dette brev vejede 20 g., da det passerede Sydjyllands Postcenter.
Det er måske også en tilsnigelse at sige, at mærket er afstemplet, for faktisk bliver sværten sprøjtet på ligesom i en blækprinter, så vi får ikke længere fejldatede stempler eller stempler, der har lidt overlast og blevet mere eller mindre deforme efter brug. Nå, men vi skal vel bare glæde os over, at vi får breve overhovedet.
Af Otto Kjærgaard
