Relaterede artikler
En samler spurgte mig: ’Hvorfor hedder det perfins?’, og skal der tryk på første eller anden stavelse, når man skal udtale det. Der skal tryk på første stavelse, for det er en forkortelse af det engelske udtryk Perforated Initials.
Opfinderen er Joseph Sloper, som boede i London. Opfindelsen daterer sig helt tilbage til 1868, hvor han udviklede den nålemaskine, der kunne gennemhulle ofte flere frimærker fra et sammenfoldet ark med et firmas initialer eller logo. Opfindelsen fik hurtig anvendelse, for postvæsenet havde lovet, at de ikke ville ombytte frimærker, der var perforerede, da de kunne være stjålet fra firmaet kasse, så frimærkekassen ikke kunne være en langfingret medarbejders forsøg på at få lønforhøjelse uden om direktøren.
Maskinerne var udbredte i brug i mange år, til man opfandt frankeringsmaskinen, som til en vis grad satte en stopper for den noget bøvlde* og arbejdskrævende brug af perforeringsmaskinen. Der har dog været en lang overlapning af de to. Fx var jeg forbavset over at finde et Margrethe mærke fra år 2000 med DR (Danmarks Radio) perforering. (På illustrationen er hullerne gjort tydeligere af elektronisk vej). Perfins samles i stor stil og er ret eftertragtede idag, hvilket kan synes morsomt, da de i min barndom blev betragtet som ødelagte og defekte mærker på linje med mærker uden takker.
Frankeringsmaskinen tog Arthur Pitney patent på i 1902. Den gik sin sejrsgang. Tænk blot på, hvor mange breve med denne lidt kedelige, monotome forankring, man har fået gennem tiderne. Frankeringsmaskinen blev endeligt nedlagt i Danmark 31. december 2009, hvor postvæsenet forlangte, at firmaerne anskaffede sig et såkaldt Credit Lock system (CRR), hvor man via nettet enten betaler forud eller får en regning efterfølgende, der kan trækkes automatisk fra firmaet.
Frankeringsmaskinerne burde være sikret mod langfingrede medarbejdere, men kig lige på illustrationen med brevet til Vejle Amts Folkeblad. Afsenderen har behændigt dækket afsenderklicheen af, der sad på venstre side af værdistemplet, så firmaet ikke ses. Kuverten er også uden afsenderadresse, men man kunne have sporet afsenderen, om nødvendigt, da alle maskinerne havde et kendenummer nederst i værdistemplet. Denne gang deltog han/hun gratis i lodtrækningen, betalt af firmaet.
*Bøvlet er et godt jysk udtryk for noget, der virker besværligt og omstændeligt at lave.
Af Otto Kjærgaard
