I 1888 fik vi indført korrespondance kort i Danmark. Et kort, der kunne foldes og med en limkant, perforeret hele vejen rundt, så det kunne åbnes ved at afrive den perforerede rand. I et helsagskatalog kan man studere de mange typer, der er trykt gennem tiderne, helt frem til 1979, hvor de blev afskaffet. Det afbillede kort er meget smukt stemplet i Vejle i 1905.
Korrespondancekortene havde den fordel at posten ikke kunne læse indholdet, til forskel fra de almindelige åbne postkort. Ofte var posten i mindre samfund den, der var bedst informeret om alt, hvad der foregik i byen. Det var svært at indlægge noget i de foldede korrespondancekort, og man kunne risikere, at kortet gik op i limningen, og indholdet faldt ud. Hvis man nu havde meget at fortælle, så var der en smart løsning, som vises på det afbillede kort. Man skiver blot først i den ene retning og vender derefter 900 og skriver videre. Det er ikke just fremmende for læsningen, men med lidt øvelse, så funker det.
Rent samlermæssigt er det underligt, at helsager og herunder korrespondancekort ikke er mere populære som samleområde. De er nemlig ofte – til forskel fra breve – smukt og rent stemplet. Med mulighed for at finde rekommanderede og udlandsforsendelser og dermed med tillægsfrankering, kan man finde lige så mange finurligheder som med klassiske samlinger. At de er skrevet på kryds og tværs hæver ikke den filatelistiske værdi, men som samler har man mange tillægsglæder.
Af Otto Kjærgaard (illustration udlånt af Gert Guttenberg)