Variantnavne

Mange varianter har et navn, der er ret dramatisk. ’Bombe mod Rundtårn’ er dramatisk, men ’bispestav over tagryg’ lyder heller ikke helt normalt, for ikke at tale om ’opstående hårlok’ eller ’streg fra heksens hals og nedefter’.

Det hører mere til sjældenhederne, at frimærker får malende navne. Hvad med fx ’den dansende skildpadde fra Acre’. Når man ser afbildningen, kan det godt se ud som om skildpadden opfører sig som en fuld mand, der vakler afsted dansende på bagbenene.

Nogle vil måske undre sig over landenavnet Acre. Landet lå i det nordlige Bolivia og var hersket af forskellige separatistgrupper fra 1899 til 1903 og endte med at blive en del af Brasilien. Diplomat Luis Gálvez Rodríguez de Arias erklærede sig som hersker over området i 1899, som var interessant pga. gummitræer. I 1900 forsøgte endnu en oprørsleder sig, men efter flere tumulter, oprør, revolutioner og krige blev området til Acre provinsen i Brasilien i 1904, som det er den dag i dag.

Om det er gummitræerne, der får skildpadderne til at danse foran gummitræet, som også ses på frimærket, forlyder der intet om. Frimærkerne fra Acre har aldrig været brugt, da landet aldrig har eksisteret, men henter meget høje priser på auktioner.

Af Otto Kjærgaard

Dette frimærke har fået navnet ’den dansende skildpadde fra Acre’. Det er ikke ofte frimærker får sådanne spændende navne, især når landet ikke eksisterer.

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED