DJURSFILATELI.DK Filatelistiske online nyheder
Relaterede artikler
I vores seneste historie om levering af kiks havde vi lige rullet hele historien om landidyllen ud og sad med nydelsen af kaffelugten fra købmandsforretningen kaffemølle i næsen. Så kom der en kommentar fra Bo Bjerre Jakobsen, den kendte posthistorikerm og han mente udlægningen er en anden. Han skriver:
Den sidste historie, “Det kiksede”, tror jeg imidlertid ikke på 🙂 – jeg tror analysen er en anden:
Der er kommet en pakke til DSB’s station i Hobro, og vanen tro sendes en advis til købmanden i Hvilsom. Det fortrykte helsagskort var imidlertid frankeret til lokalporto, hvilket ikke rakte, når kortet skulle helt til Hvilsom. Derfor er det sat i strafporto 10 øre, som blev forsøgt opkrævet ved købmanden.
Det er en udbredt misforståelse, at man altid kunne sende til lokaltakst til de underlagte brevsamlingssteder. Misforståelsen skyldes nok, at den regel blev indført med takstloven af 1902, men ved lov af 19. juni 1920, gældende fra 1. juli, blev det ændret, så lokalportoområdet blev indskrænket til at omfatte et posthus med tilhørende omdelingsdistrikt. Det blev så igen udvidet ved anordning af 17. marts 1926, med virkning fra 1. april, således, at lokalportoen nu også kunne anvendes i forbindelse med de posthuse, der lå inden for en afstand af ca. 7,5 km i luftlinje. Det gjorde Hvilsom bare ikke.
De 10 øre har købmanden ikke villet betale, og derfor har landposten påtegnet kortet om, at modtagelsen er nægtet. Det er altså kortet – og ikke pakken – der er nægtet modtagelse af. Og hvorfor skulle købmanden i øvrigt betale for kortet? Han kunne jo umiddelbart se, at det kom fra DSB, så han kunne jo under alle omstændigheder hente sin pakke med kiks!
Da Bo Bjerre Jakobsen er en skarp posthistoriker med styr på afstanden fra Hobro til Hvilsom, er hans udlægning med garanti rigtig. Der røg den Morten Korchske købmandsidyl for benhårde posthistoriske kendsgerninger! Pokkers, for det var ellers en god historie!
Tak til Bo for kommentaren, og i øvrigt er kommentarer, rettelser og/eller indlæg til vores historier er meget velkomne.
Af Otto Kjærgaard
