På Nordia udstillingen i Vejle præsenterede Martin Pingel fra PostNord frimærkeprogrammet for 2018. Næste år bliver der kun 3 udgivelsesdage: 2. januar, 17. maj, og 6. september. Alle udgivelser er ikke helt klare til offentliggørelse endnu, men det ligner et år med under 20 frimærker + selvfølgelig nogle miniark og et prestigehæfte.
- januar er en udgivelse med 5 stk Bjørn Wiinblad motiver i anledning af hans 100 års fødselsdag. Samme dag udgives ligeledes 5 mærker med roser som motiv – altid en populær vare. Endelig kommer også et miniark med to mærker designet af selveste Yoko Ono. Det sker i forbindelse med en udstilling på Kunsthal Charlottenborg, som allerede løber nu.
Der står fisk på programmet 17. maj: En gedde og en aborre i et miniark. Samme dag skal Europamærkerne udgives, og temaet i år er broer. Her kommer også to mærker, men motiverne er endnu ikke fastlagt.
I efteråret, 6. september, kommer der nogle mærker med mad fra naturen, bær og andre spiselige planter. Her er hverken antal eller motivet gjort klar til offentliggørelse. Årets prestigehæfte kommer også denne dag, og det bliver Bjørn Wiinblad mærkerne, der vil være indholdet i hæftet. Sidst på året kommer selvfølgelig en årsmappe og en årbog.
Det lyder ikke af mange mærker, men med en portoforhøjelse til 9. kr. pr. 1. januar, må der formodentlig komme nogle dagligmærker med denne portosats, så mon der kommer Margrethemærker trykt af Cantor, som nu er PostNords eneste trykkeri? Eller skal vi fremtidigt kun have særmærker, som de viste. Skulle man få breve med frimærker på, så gem dem, der vil ikke være mange af dem. Man kan illustrationer af de nye frimærker på https://www.postnord.dk/Samler/filateli/frimarkeprogram og her lægges de nye mærker ud efterhånden som man bliver enige om designet.
af/Otto Kjærgaard
En særdeles smuk serie med roser, ser dagens lys 2. januar, når PostNord
udgiver nye frimærker.