AFA Danmark

Genkendelses glæde er stor. Sådan tænker mange nok, når de lukker op for AFA Danmark, der udkom 27. oktober. AFA nr. 1 koster stadig 600 kr., en Ferselw nr. 2 20.000 kr. og Thieles udgave det halve, 10.000 kr. ifølge AFA kataloget. Alligevel er det bedste råd, man kan give nye samlere: Køb de dyre først, de billige kommer af sig selv og kan købes i store lots og på klubauktioner til billige penge.

Som sædvanlig dækker Danmarks kataloget både Danmark, Færøerne, Grønland, Slesvig og Dansk Vestindien. AFA oplyser, at der i det nye katalog er tilført 31 nye varianter – afvigelser, der kan ses med det blotte øje, og hvor positionen i arket er kendt, og der er fundet mindst 3 stk. Man henviser desuden til hjemmesiden https://stamp.porsgaard-larsen.com/ som er det store mødested for registrering af varianter. Endelig henvises til de varianter, men optog i specialkataloget fra sidste år.

Man skal nok ikke prissætte sin samling vha. af AFA kataloget og notere de priser ned, som kataloget angiver, og regne med, at det er ens samling værd. I kataloget gøres opmærksom på, at pris og kvalitet her som i andre af livets tilfælde hænger uløseligt samme, På Nordfrims, katalogets udgivers, hjemmeside kan man finde det samme mærke til meget forskellige priser, og er man ikke så nøjeregnende med kvaliteten, kan man købe frimærkerne langt under katalogpriser hos mange handlere og i mange klubber.

AFA Danmarks kataloget er flot layoutet, overskueligt, nem at finde rundt i og med klare og flotte farveillustrationer, selv om det i mit eksemplar ser ud til at de kvadratiske mærker er blevet mere rektangulære, end de er i virkeligheden. Køber man et eksemplar, der har spiralryg, vil det være nemmere at arbejde med ved siden af samlingen, da det almindelige er slem til at klappe sammen, netop som man har fundet den rigtige side. Så skal man lægge 50 kr. yderligere til de 295 kr., som kataloget koster igen i år. Ingen prisstigninger på trods af melding om stigende papirpriser. Købes hos Nordfrim eller nærmeste boghandel.

af/Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Historie og posthistorie på samme brev  

Forbindelsen mellem historie og posthistorie er fascinerende for mange samlere. De går ofte fuldstændigt hånd …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED