Esperantomærke

I en rodekasse på Nordiaudstillingen i Langesund, Norge, fandt Erik Sørensen det viste kort med et mærke, som ingen af vi øvrige deltagere i turen til Norge havde set før. Det viser et portræt af L.L. Zamenhof, skaberen af kunstsproget Esperanto. Wikipedia skriver bl.a om Zamenhof:

Ludwik Lejzer Zamenhof (Ludwik Łazarz Zamenhof15. december 1859 i Białystok – 14. april 1917  var en polsk læge, og skaberen af esperanto, det mest udbredte kunstsprog. Zamenhof voksede op fascineret af idéen af en verden uden krig og mente, at et universelt sprog kunne være en løsning. Han begyndte at udvikle sproget i 1873 i mens han stadig var i skole.

Zamenhof var ikke lingvist, men havde et omfattende kendskab til sprog. Hans modersmål var russisk (fra faren, Markus Zamenhof) og jiddisch (fra moren, Rozalia Zamenhof), og han talte desuden flydende polsk og tysk, og kunne læse franskgræsklatinitalienskengelskhebraiskaramaisk og Volapük, og havde et vist kendskab til spansk og litauisk.

Siden flyttede familien til Warszawa, hvor Zamenhof gik i gymnasiet. Imens arbejdede han på et internationalt sprog. I 1878 var hans projekt Lingwe uniwersala færdigt, men Zamenhof var for ung til at publicere det og gav det til sin far, for at han skulle gemme det, indtil Zamenhof havde afsluttet sin uddannelse. Faren mente imidlertid, at det var tidsspilde, og brændte værket.

Han fandt i 1881 ud af, at hans første sprogprojekt var blevet brændt, og begyndte at lave et nyt. Efter at have prøvet at skaffe midler til at udgive sit andet sprogprojekt i et par år, udgav han det i 26. juli 1887 med økonomisk hjælp fra sin kommende svigerfar. Bogen blev udgivet under pseudonymet Doktoro Esperanto (den håbende doktor), som sproget siden fik sit navn fra. For Zamenhof var det ikke blot et sprog, men også et middel til at sprede sine ideer om fredelig sameksistens mellem forskellige folk og kulturer.


Så langt så godt, men er der nogen, der ved, hvem der har udgivet dette mærke, og hvor det er trykt? Det ser umiddelbart polsk ud i udtrykket, men er der nogen, der kender dette mærkes historie? En søgning på nettet har givet få resultater, bortset fra at det sælges i løs vægt på flere salgssider. Kan nogen hjælpe?

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Alternativ frimærkeklub

Den viste forsendelse ser meget fredelig ud. Et fortrykt kort fra Grindsted og Omegns frimærkeklub. …

En kommentar

  1. Flere lande har udgivet frimærker til ære for Ludwik Lejzer Zamenhof, skaberen af esperanto. Nogle af de mest kendte eksempler inkluderer:

    Polen: Zamenhofs hjemland har udgivet flere frimærker med hans billede, især i forbindelse med jubilæer relateret til esperanto.
    Frankrig: Udgav et frimærke i 1960 i anledning af 100-året for Zamenhofs fødsel.
    Brasilien: Udgav et frimærke i 1959 for at markere 100-året for Zamenhofs fødsel.
    Ungarn: Udgav et frimærke i 1960, også i anledning af Zamenhofs 100-års fødselsdag.
    Japan: Har også udgivet frimærker til ære for Zamenhof og esperanto-bevægelsen.
    Disse frimærker hylder Zamenhofs bidrag til sprog og kultur gennem skabelsen af esperanto, et internationalt hjælpesprog designet til at fremme fred og forståelse mellem mennesker fra forskellige nationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED