Fire medlemmer af bestyrelsen fra Djurslands Filatelistiske Højskole var (for egen regning) i weekenden på en inspirations tur til NORDIA 2024 i Langesund, Norge.
På selve udstillingen var der mange flotte og spændende eksponater, og de besøgende havde god tid til at studere de udstillede eksponater, da det var meget småt med handlere på udstillingen.
På udstillingen vandt Benny Winther udstillingens Grand Prix.
De øvrige danske udstillere klarede sig som sædvanligt også rigtig fint (se resultatlisten her)
Bestyrelsen for Djurslands Filatelistiske Højskole benyttede også lejligheden til at skabe kontakter og lave aftaler med flere foredragsholdere om nogle spændende foredrag til den kommende højskolesæson 2024/2025.
Men vi fik også konstateret, at selv om det var en Nordisk udstilling, så var der rent kvalitetsmæssigt et godt stykke op til udstillingen “Den muntre” på Djursland.