Relaterede artikler
Det er ikke nogen hemmelighed, at antallet af samlere er dalet de sidste mange år. Auktionshusene og handlerne klager ikke, for der er stadig et købedygtigt publikum, et stort antal samlere som er villige til at lægge pæne summer i deres samlinger. Her kradser krisen ikke. Samtidigt falder antallet af organiserede samlere i klubberne, så skal man være nervøs, og hvad kan årsagen være til denne mærkelige modsætning?
Som jeg ser det, skyldes det en strukturfejl. De organiserede samlere i klubberne er med årene blevet til en religiøs menighed, som har taget patent på, hvad der skal samles og udstilles. Dem, der er forsvundet, er generalsamlerene, eller dem, der samler FDC, årsmapper og des lige. I enhver klub vil der være et kor af rettroende, som kan synge en sang om, at den måde at samle på ikke er god nok. Derfor kommer mange ikke i klubberne. Klubmdlemmer har fået en status, hvor det kun er de ”fine” samlere, der mødes her med deres tykke tegnebøger.
Der findes mange samlere derude, de er bare flyttet over på nettet og samler, som de synes er bedst. Hvis organiseret filateli nogensinde skal samle dem op, skal der tages mange initiativer. Det kan ikke passe, at der mellem alle disse organiserede samlere ikke er nogle, der kan lave de begynderprogrammer, der burde være fyldt med på nettet. Begynderviden af den mest elementære slags: Hvilke redskaber, skal jeg bruge, hvordan hængsler jeg korrekt uden at ødelægge mærkerne, hvad hedder de forskellige stempler, hvad er kvalitet, hvordan læser man et katalog, prisen på frimærker, osv. osv. Mange ville nok mene, det høre hjemme i klubregi, men her kommer disse samlere ikke og tør vel næppe stille de elementære spørgsmål.
Hvornår kommer der en kampagne for at samle moderne filateli? Hvornår kommer der en klub, der sætter sig ned og skriver et reglement for at udstille frimærker fra de sidste 50 år, holder en udstilling og kårer Danmarksmesteren i moderne filateli? Kan Forbundet eller en at de rige klubber ikke hyre nogle mediefolk, der kan lave YouTube videoer om frimærker for de unge?
Når man ser på aldersgennemsnittet i klubberne må man være nervøs og endnu mere nervøs, når man ser på aldersgennemsnittet af dem, der udstiller. Det er denne menighed af udstillere, der holder handlerne og auktionshusene i live, men skræmmer begynderne. Hvis jeg var auktionshus eller handler ville jeg begynde at spare op til min pension, for man kan risikere at gå out of business, når den nuværende generation uddør, hvis der ikke kommer nye til i fødekæden. Jeg synes ikke, der gøres meget for at nære fødekæden, for den skal have noget andet end akademiske forklaringer, nemlig populærvidenskabelige opmuntringer.
Eliten har gode kår, men er der ikke rigtig nogen, der vil gøre noget for bredden?
Af Otto Kjærgaard
Hvem laver den lille YouTube, der fortæller, at FDC kuverter ikke kun er pæne illustrerede kuverter, og at de findes før Vitus Bering mærkerne, og at denne også er en FDC?
Der er rigtig meget i dette indlæg, efter min bedste opfattelse er der ikke en forkert måde eller emne på at samle frimærker. Samles der på motiver, breve, et lokalområde, lande med eller uden forsendelser eller FDC, frimærkerne er stemplet eller postfriske/ubrugte er for mig fuldstændigt lige meget – det handler om glæden at samle.
At der forventes at ens samling skal udstilles er helt op til den enkelte
Men der skal måske ændres på de nationale udstillingsregler – så der er langt flere der vil udstille – bare en lille udstilling i klubben, hvor der kan fortælles om ens samling.
For mig selv er forskellen på et løst frimærke med et læseligt stempel og et brev, hvorpå det sidder et eller flere frimærker er glæden stor, især når det gælder om at forsendelsen give informationer.
Frimærker uden brev fortæller, hvor og hvornår det er stemplet. Brevet derimod fortæller bl.a. hvem der er modtager og oftest også hvem der er afsender. Det fortæller også hvor det er stemplet og om det er sendt med f.eks. jernbane eller skib.
På brevet vil der ofte kunne ses om det er den rigtige porto, f.eks. strafporto eller om posten skulle have penge for at bringe brevet ud til modtageren. Desuden kan brevet være stempler med bl.a. transitstempler og overnatningsstempler og andre interessante ting.
Mange af de gamle breve er med indhold hvor teksten afspejler datiden. Det kan enten være tjenstlige, forretningsbreve eller breve af privat karakter. Desværre er teksten på de gamle breve ofte meget svær at tyde, men der er hjælp at hente i diverse facebookgrupper og hos andre samlere både hvad angår tydning af selve teksten men også m.h.t. porto og andre relevante ting.
Kan det lykkes at finde et billede af modtageren er det så fint, dermed kommer der mere viden om personen.