Vejle var besat

    Vejle var besat under 2. Verdenskrig, men har også tidligere været besat under krig. Et brev er måske ikke det største monument at sætte over begivenheden, men alligevel.

    Det viste brev er ifølge indholdet skrevet 29. juli 1849 på Gæstgiveriet i Vejle. Resten af brevet er desværre revet af, hvilket er en skam, da det er sendt til ’die Statthalterschaft den Herzogthümer Schleswig Holstein zu Gottorp’. Nederst til venstre på brevet er skrevet ’Militaria’. Der kan derfor ikke være tvivl om at afsenderne har været en militærperson.

    1849 er midt under 3-års krigen fra 1848-1850, den hvor vi klarede os godt og gav tyskerne en ordentlig lektion i modsætning til 1864 krigen. Fra bogen ’Vejle bys historie’ (C.V. Pedersen) skrives, at general Hirschfeld havde hovedkvarter på Gæstgiveriet i Vejle. Mon det var ham, der skrev dette brev til sine overordnede?

    6.juli 1848 var Den slesvigske Oprørshær’ draget ind i Vejle og havde besat byen. Efter udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 var de overlevende tyske tropper søgt til Vejle og 10. juli indgik man en våbenstilstand. 29. juli skrives der: ’Kirkeklokkerne, som ikke hørtes under Fjendens Nærværelse, udsendte søndag d. 29. juli igen sine fredelige Toner over Byen. Den 31. juli havde man atter den Glæde at se vore egne Tropper drage ind i vor By’.

    Mon ikke det er den øverstbefalende, der sidder og skriver sin rapport om tilbagetrækningen på Gæstgiveriet i Vejle og sender den med den militære feldpost – Militaria – til sine overordnede i Gottorp?  Det havde været sjovt at læse hans udlægning af nederlaget.

    Af Otto Kjærgaard / illustration Gert Guttenberg

Selv om dette brev ikke er frankeret, da det er sendt i 1849, to år før frimærkerne kom til Danmark, så er det et fantastisk historisk dokument. At man den gang skrev pænt og satte flotte segl på bagsiden, gør ikke skønhedsværdien mindre.

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED