Turen til Munkebjerg

Den lidt ældre generation kan sikkert huske skoleudflugten til Munkebjerg ved Vejle. Især den lange og rullende trappe og den fantastiske udsigt oppe øverst på den stejle skrænt. Alt den kan nu genopleves.

I forbindelse med NORDIA udstillingen i Vejle udgav Vejle Frimærkeklub en bog med titlen: Tag med på udflugt til Munkebjerg. Bogens forfatter er Gert Guttenberg. Bogen er rigt illustreret med postkort og billeder på de 96 sider. Bogen bygger på forfatterens egen samling om Munkebjerg. Teksten er informativ, humoristisk og læseværdig – også for folk som ikke samler postkort.

Hele Munkebjergs historie oprulles i billeder, avisudklip, og der fortælles om dem, der foretrak en tur på æselryg til toppen af bjerget frem for at benytte den berømte trappe. Desuden er der en række flotte fotos fra Munkebjerg, som den ser ud i dag og en beskrivelse af udviklingen af Munkebjerg Hotel fra nærmest et træskur til det internationale hotel og kasino, som det er i dag.

Bogen kan anbefales på det varmeste og fås ved henvendelse til Vejle Frimærkeklub http://www.vejlefrimaerkeklub.dk/ og koster 149 kr. Fundet til den pris.

af/Otto kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED