Relaterede artikler
I mange organiserede klubber er et af de råd, man ofte giver videre til medlemmerne: Sæt jeres samlinger op! Det betyder ikke nødvendigvis at skulle sætte op til at udstille den/dem, men at man skal sætte sine samleområde op på en ordentlig og overskuelig måde, så man kan se, hvad der er skidt, og hvad der er kanel i samlingerne. Ofte helst med en beskrivelse eller angivelse af de særligt bemærkelsesværdige objekter, der sidder i samlingen. Den, der kender samlingen bedst, er samleren selv. En velopsat og overskuelig samling er nem at vurdere, og man vil få flere penge for den ved eventuelt salg.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke må have en kasse eller skuffe, hvor man smider diverse ned i, men i den bør der kun være det, man vil skille sig af med til en tyver eller mindre. Der findes mange ”skuffesamlere”, der forsynder sig mod det – især blandt ikke organiserede samlere. Hvis de skulle gå hen og dø i utide, står der ofte en enke eller nogle børn tilbage, som ingen forståelse har for skuffens indhold, og derfor måske kommer til at ødelægge gode ting – som fx på det viste kort.
Ægtemanden var død og julen nærmede sig. Moster Agnes skulle nu have skrevet sin julekort, og vi er i året 1980. Hun kom i tanker om, at hendes mand havde samlet på frimærker, og det kunne da være, der lå nogle, hun kunne bruge, og derved spare at købe nye frimærker. I bunden af skuffen lå ganske rigtigt et helark blandt meget andet, og det var jo praktisk, for portoen var netop det år 110 øre, og da mærkerne havde et pålydende på 55 øre, så skulle der bare et par stykker på julekortene!
I det sidste af mine AFA-kataloger står 55 øre brun Frederik d. IX fra 1951 noteret til en postfrisk pris på 175 kr. pr. stk. Der var 100 stk. i arket, så jeg tør slet ikke tænke på, hvad helarket i ubeskadiget tilstand kunne indbringe ved salg. Faktisk kunne det have betalt for julens portoudgifter i flere år, hvis det ikke var blevet vandaliseret som her. Et frimærke fra 1951 stemplet i 1980 vil ikke mange anbringe i samlingen, slet ikke hvis man kan få et tilsvarende pænt mærke stemplet i brugstiden for under 20 kr.
Man kan ikke tit nok opfordre efterladte til at finde en samler – eller gå til nærmeste klub – og få en til at bringe orden i samlingen, hvis man har været gift med eller er en efterladt efter en skuffesamler, inden den evt. skal sælges. Man får en bedre pris og vandalisme undgås.
Af Otto Kjærgaard
