Sidste Højskoledag inden udstillingen DJURS 2019

Lørdag den 2. marts valgte 30 deltagere mødt op til møde i Djurslands Filatelistiske Højskole for at høre dagens to foredragsholdere fortælle om noget så forskelligt som Mexico og Samsøs Posthistorie.
Men et havde de to emner dog til fælles, nemlig en meget spændende posthistorie, som blev fortalt af to foredragsholdere, der hver især virkelig brændte for det emne, som de fortalte om.

Først var det Ib Krarup Rasmussen der fortalte om ”Mexico – frimærker/forsendelser”, og efter frokost var det Niels Erik Thunbo der fortalte om ”Samsøs Posthistorie”.
To meget spændende foredrag der blev leveret af to virkelig tændte og oplagte foredragsholdere.
Så en stor tak til de to foredragsholdere fordi de tog turen fra Sjælland for at besøge Djurslands Filatelistisk Højskole.

Næste, og sidste møde i sæsonen 2018/2019 på Djurslands Filatelistiske Højskole er lørdag 6. april, hvor vi får besøg af Iva og Henrik Mouritsen fra Oldenburg.
Først er det Iva Mouritsen der vil vise og fortælle om sit højtpræmieret eksponat ” A Royal Ménage à Trois and its Historical Consequences”, og dagen, om dermed sæsonen 2018/2019, afsluttes med, at Henrik Mouritsen fortæller om sit store posthistoriske bog værk ”Danske posttakster og –  regulativer 1875 – 1907”.
Fra Højskolens side tror vi, at det godt kan gå hen og blive en dag, hvor der bliver rift om pladserne. Så en god ide vil måske være at anmelde sin ankomst i god til.
Hvis du allerede er tilmeldt som deltager på Djurslands Filatelistiske Højskole, er yderligere tilmelding selvfølgelig ikke nødvendig.
Du finder flere oplysninger om Djurslands Filatelistiske Højskole her på djursfilateli.dk

af/Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED