Relaterede artikler
I august/september afholdt det amerikanske forbund, American Philatelic Society, en virtuel udstilling, nu da man i disse coronatider ikke kan afholde normale udstillinger. Når man kigger på de udstillede samlinger, er der en afgørende forskel, man kan se på USA og herhjemme, når det gælder udstillinger og også udstillere.
Når man taler med samlere om at udstille, så er et af de spørgsmål, man oftest får stillet: ’Må man det ifølge reglerne?’ eller: ’Hvad tror du, dommerne siger til det?’ Det er, som om vi herhjemme er blevet inficeret med, at det at udstille, er noget meget fint og fornemt, hvor man først og fremmest skal gøre sin samling attraktiv til at få en høj bedømmelse, endda gerne stryge dommerne med hårene.
Denne tendens har efter min mening bevirket, at de fleste af de udstillede samlinger er så nørdede, at de næsten kun har interesse for specialister inden for samme samleområde. Det gælder efterhånden også de samlinger, man ser i Open Philately, som er alt andet en åben. Hvis den skal have en stor bedømmelse, skal den indeholde flere kostbare rariteter – hvilket disse eksponater så efterhånden er forsynet med og dermed gjort mere utilgængelige.
Da jeg så, hvad der blev udstillet på den amerikanske virtuelle udstilling, slog en ting mig: Hvor er der mange af de udstillede eksponater, der udstråler en utrolig samleglæde og glæde ved at vise det mest utrolige med frimærker. Har vi ikke tabt den samleglæde herhjemme og blevet for frygtsomme overfor regler, så samleglæden ikke stråler på samme vis?
På udstillingen er der en del eksponater, som ser højt og flot på alle udstillingsregler, og som man kan sidde og more sig over. Se blot samlingen From Hoardning to Philately (https://stamps.org/events/virtual-stamp-show/exhibits#29), som viser en samlers livslange kærlighed til frimærker. Eller den gennemmusikalske And Our Beat Goes On (https://stamps.org/events/virtual-stamp-show/exhibits#13 ) , eller de mange samlinger med en samleglæde ved FDCer, noget man aldrig ser på danske udstillinger, eller for bilfreaks: Bluebirds of Amerika (https://stamps.org/events/virtual-stamp-show/exhibits#18) og det ret charmerende eksponat: Love Letters (https://stamps.org/events/virtual-stamp-show/exhibits#47), som er noget helt andet, end du tror.
Det skal retfærdigvis siges, at der også er samlinger, der følger FIP regler til punkt og prikke, selvfølgelig, men burde der ikke oprettes et forum – en udstilling – virtuel eller fysisk – hvor den største præmie blev givet til den, der kunne fremvise den største glæde ved at vise sine frimærker og hvad dertil hører – uden smålig skelnen til regler og regulativer. Jeg synes, det var slående at se dette vulkanudbrud af samleglæde og så tænke på, i hvor ringe grad den samme glæde skinner igennem på danske udstillinger. At invitere en ikke-samler ind til en dansk udstilling vil ofte være tilstrækkelig medicin til at sikre sig, at de aldrig starter på hobbyen, men går hovedrystende bort – er det virkelig interessant om det er tryk 8 eller tryk 9 -, mens flere af de viste eksponater på APS’s virtuelle udstillingen vil være stor inspiration til efterfølgelse. Har vi tabt samleglæden og evnen til at vise den?
Af Otto Kjærgaard
Tænk at finde et eksponat med nyere førstedagskuverter på en udstilling. Får vi mon nogensinde det at se?
