Post Greenland skifter navn

Post Greenland skifter navn

POST Greenland Filatelia skifter navn til et noget kortere navn, nemlig TUSASS. Selskabet dækker nu hele tele- og postvirksomheden. Kristian Reinert Davidsen, CEO i Tusass, tilføjer: ”Tusass er et godt grønlandsk ord, som er nemt at sige og huske, både herhjemme og i udlandet. Det er et navn, som vi alle kender, som nu får en ny og bredere betydning.”

Uanset navnet, så har Tusass netop udgivet årets sidste frimærker. Vi har tidligere på hjemmesiden omtalt det meget flot graverede miniark som Martin Mörck har graveret til både Danmark, Færøerne og Grønland. Tusass har lavet et sorttryk, hvor man rigtigt kan beundre med hvilken overlegenhed Martin Mörck graverer. Det er der ikke mange, der kan eftergøre.

Blandt de nyudgivne mærker er der et nyt mærke i Grønlands dagligserie med Dr. Margrethe, hvor man igen kan nyde den flotte gravering. De øvrige mærker er to om grønlandske film, et om arktisk råd og ikke at forglemme to mærker i en løbende serie med spøgelseshistorier.

Jeg kender ikke historierne, men ud fra frimærkernes udseende, så ville jeg ikke turde læse dem op for mine børnebørn – vel knapt læse dem en mørk aften inden sengetid.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Til grin kan man altid blive

I 1840 udgav England sit første frimærke med Dronning Victoria som motiv. Det var også …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED