POST ’22 – forårets største filatelistiske begivenhed (8)- en posthistorisk begivenhed

Post ’22 – en posthistorisk begivenhed

Som det efterhånden skulle være gået op for de fleste, så bliver året posthistorisk begivenhed udstillingen i Hornslet den sidste weekend i marts 2022, når Dansk Posthistorisk Selskab fejrer sit 50 år jubilæum. Over 200 rammer med den ypperste posthistorie – og posthistorie, der kommer rundt i mange hjørner.

Ole Bech viser en samling med titlen Våbentype forsendelser 1882-1904. Det er den frimærkeserie, der efterfulgte de tofarvede frimærker, og det skyldtes en speciel posthistorisk begivenhed, at vi fik disse frimærker, da det var en del af en stor posthistorisk reform. Som Ole Bech skriver i indledningen til sit eksponat: ”Den 9. oktober 1874 indgik Danmark sammen med 21 andre lande i Bern i Schweiz, en aftale om indførelse af ensartede takster for almindelige forsendelser, og afskaffelse af transitportoen. På verdenspostforeningens 2. kongres i 1878 vedtog medlemslandene at indføre ensartede farver til frimærkerne i de nævnte portosatser: Breve skal        forsynes med frimærker i blå farve, postkort med rød farve, og tryksager med grøn farve. Disse farver var til brug til internati onale forsendelser. Året efter i 1879 lod verdenspostforeningen trykke farveprøver, som blev fordelt til medlemslandene”.

Her ses farveprøverne:

Derfor måtte postvæsenet trykke nye frimærker i de farver, som man internationalt havde vedtaget. Det er dem, der er årsag til alle de senere dagligmærker i blå, rød og grøn farve – husk bare på alle de Frederik IX og Margrethe mærker, der er kommet i disse farver. Ole Bech viser i sin samling et glimrende og ret enestående eksempel på overgangen fra de tofarvede frimærker til våbentypeudgaven.

Våbentypen, som kom i 1882, 5 øre små hjørnetal kunne ikke bruges til forsendelser herhjemme, da vi ikke havde en sådan takst. Hvis man ville bruge 5 øres mærket skulle den frankeres med andre mærker. Jeg viser her et 8 øres brev, som var landsporto taksten. Normalt ville man bruge 8 øre tofarvet, men her brugte man 5 øre små hjørnetal, 3. tryk, 1883 opfrankeret med 3 øre tofarvet, 6. tryk ultramarin/grå i alt 8 øre, sendt fra København d.27.3.1884, (kan ses af indhold i brev) sendt til Frijsenborg Godskontor Hammel. Annulleret med kombinere, nummerstempel 181, SJÆLL: P:B:4.3.(1884).

af Otto Kjærgaard


Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED