POST ’22 – forårets største filatelistiske begivenhed (4)- se hjemstavnssamlinger

POST ’22 – se hjemstavnssamlinger

Den sidste weekend i marts 2022 fejrer Dansk Posthistorisk selskab sit 50 år jubilæum med en monsterudstilling af de bedste af de bedste posthistoriske eksponater i Danmark. Du kan se masser af højt bedømte eksponater, samlet på et sted, på en weekend.

Alle eksponater er inviteret til at udstille og bredden af de udstillede eksponater er meget stor. Samlerne har indvilliget i at pille mindst et særligt objekt ud fra deres samlinger, som de er specielt stolte af. Det betyder ikke, at det er det eneste objekt, der er værd at se. Alle eksponater er fyldt med sjældne objekter, så dette er kun en appetitvækker.

En af de helt traditionelle discipliner inden for posthistorien er de såkaldte hjemstavnssamlinger, samlinger, der beskriver en enkelt by eller et bestemt område og her beskriver den posthistoriske udvikling over tid. Det kan udvikles til et helt eksponat, som Peter Kr. H. Becks eksponat er et fremragende eksempel på. Eksponatet hedder ’Uddrag af Morsø posthistorie’. Det er ikke et ret nemt område at samle, da Mors var isoleret i mange år og blev betjent af to sejlruter. Desuden var øen sparsomt befolket og behovet for postudveksling ikke stort. Det kan bl.a. ses af, at der kun har været to postkontorer og 13 postekspeditioner på øen gennem tiderne på en ø på 367 m2.

At finde ældre forsendelser er derfor meget vanskeligt, og en hjemstavnssamler, der samler et så øde område, må have stor tålmodighed, for der kan gå måneder, ja, år for at finde nye breve til eksponatet. Peter Bech har udvalgt en enkelt, som må siges at være lidt af en sjældenhed fra 1856.

Kongeligt tjenestebrev til amtmanden i Thisted fra Nykjøbing i Jylland med Nykjøbing i Jylland Lin-2 stempel. Det er nok det sjældneste stempel brugt i Nykøbing M. idet det kun er brugt fra 7. februar til 18.marts 185 =32 dage. Brevet er indvendig dateret 20. februar 1826.

Vi ses på POST ’22

Af Otto Kjærgaard

Frank Banke komme selvfølgelig også på POST ´22

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED