POST ’22 – forårets største filatelistiske begivenhed (15) – lokalhistorie og stempler

POST ’22 – lokalhistorie og stempler

Posthistorie knyttes ofte til lokalhistorie og fortællingen om et bestemt områdes posthistoriske udvikling, reflekteret gennem stempler og postale dokumenter. Det kan man se et godt eksempel på sidste weekend i marts, når dørene åbnes i Hornslethallen for den største posthistoriske udstilling nogen sinde. Dansk Posthistorisk Selskab fejrer deres 50-års jubilæum og fejrer det i samarbejde med Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet Frimærkeklub.

En af de udstillingssamlinger, der viser ovenstående, er Peter Skovs eksponat: Vejle og omegns posthistorie i uddrag fra 1624 til 1924. Peter Skov skriver om eksponatet: ’Formålet med dette posthistoriske eksponat er at vise det foreløbige resultat af mange års forskningsarbejde omkring Vejle Postkontors stempler, samt give et indtryk af den posthistoriske udvikling i og omkring Vejle fra tiden efter Chr. IV’s forordning i 1624 og frem til ca. 1924. Eksponatet indeholder således både præfilatelistiske objekter og breve/frimærker annulleret med håndstempler. Eksponatet viser alle de på Vejle Postkontor anvendte dag- og annulleringsstempler, hvortil dog skal anføres, at der for en række stemplers vedkommende fortsat er mange åbne spørgsmål, der til stadighed er genstand for forskning’.

Eksponatet er opbygget kronologisk i 3 afsnit med hver sin indgangsvinkel til Vejle og Omegns Posthistorie, således at der først vises den Posthistoriske udvikling i Vejle 1624 – 1851 illustreret med præfilatelistiske objekter, senere Vejles Poststempler 1845 – 1924 (frem til starten på Brotype-stempler) samt Vejle Bypost og endelig de tidligste postruter til/fra Vejle samt brevsamlingsstedernes udvikling frem til ca. 1900.

Her vises Vejles første stempel, som er et af de mange fine breve, der vises.

af Otto Kjærgaard

Vejles første stempel (ANT IIb) blev bestilt den 15.04.1845 og antageligt leveret kort tid efter. Stemplet skulle udelukkende anvendes som dagstempel på de forsendelser til udlandet, der blev befordret via Hamburg og Helsingborg. I begyndelsen ses stemplet anvendt med datokliche, som dog senere bliver fjernet. Der er i alt registreret 10 brugsdatoer i perioden.

Francobrev (“frei” i n.v.hj.) fra Vejle til Meran i Tyrol, Italien. Brevet er dateret “Petersholm v Weile a Danemark, den 26. August 45” og afstemplet den 27.08.1845. Sandsynligvis privatbefordret ind til Vejle Postkontor, idet porto­ beregningen givet er foretaget på postkontoret og herefter betalt af afsenderen.

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED