Østrig har længe været kendt for at søge grænser, når det gælder frimærker i andre materialer end papir. Man skulle tro, de havde afprøvet alle grænser med gels, keramik, broderiet, osv., men nej. Det seneste påfund er et træ. Det skete den 28. juli i anledning af 20 års jubilæet for Østrigs skovstyrelse.
Det er ikke et hvilken som helt træ, men som kendere måske kan se et egetræ, en type som vokser specielt i Østrig. Træet, som frimærkerne er lavet af, er fra et 210 år gammelt egetræ, som er gået til produktionen af de mange frimærker. Frimærket er skåret ud ved hjælp af en laserteknik. Da træ er et levende materiale og ændrer sig ved at blive udsat for fugt eller tørke, er alle frimærkerne i princippet forskellige afhængigt af, hvor på træet man har udskåret stykket til frimærket.
Det er ikke en helt let måde at producere mærker på og ret omkostningstungt, så derfor er pålydende værdi sat til € 6,90, godt og vel 50 kr.
Som med mange af de frimærker i alternative materialer, som genne tiden er blevet produceret, ikke blot i Østrig, må man sige at vi er kommet ret langt fra frimærkets oprindelige betydning, nemlig som et værdibevis til brug for en forsendelse. Eneste lighedspunkt er måske at det er takket. Faktisk minder det mere om en souvenir, eller hvis det tilsættes duft, kan det bruges i bilen som et Wunderbaum. Egetræs entusiaster kan købe mærket hos Nordfrim.
af/Otto Kjærgaard