Når folk vader rundt i Legoland og Lalandia i det østlige Billund, vil de næppe bemærke, at de faktisk er i Østerby – som det østligste af Billund engang hed. I Traps Danmark fra 1965 omtales ”byen” ikke, men i udgaven fra 1928 omtales den som Østerby Jernbaneholdeplads. Her lå, dengang der var bane mellem Vejle og Grindsted, en stationsbygning. Hvis man ser på illustrationen, så er det en arkitektonisk perle, dengang man bad en arkitekt om at tegne sådanne bygninger, så etaten så præsentabel ud.
Det er måske en stationsbygning med den mest særprægede historie, idet man kan undre sig over, at den blev bygget så tæt ved Billund, men faktisk betalte beboerne i Østerby 2/5 af stationens anlæggelse. Bygningen lå i det nu hedengangne Ribe Amt, men lastepladsen ved bygningen i Vejle Amt. Det var kun et trinbræt, og toget holdt kun, hvis der var en passager eller last, der skulle med. Bodil Gregersen eller Marie Sørensen, som var de to første stationsforstandere, hejste signalet, som man kan se på billedet bag lygtepælen.
Last er kodeordet til stationens anlæggelse, for gårdmændene mente ikke, de kunne leve uden et sted at få leveret mergel og et sted til at afsætte deres produkter – især grise til slagterierne – fra deres helt egen station. Kolde kontanter overbeviste etaterne, om at det kunne lade sig gøre. Postalt fik den en kort historie, da den som trinbræt aldrig fik et posthus – her var der dog for kort afstand til Billund – men de fik en postkasse og et brevkassetømningsstempel, også kaldet et posthornsstempel.
Af den illustrerede kuvert kan man se, hvem der benyttede postkassen, nemlig landmændene, da det er adresseret til Forsikrings A/S for Grisesøer. Jeg har en kuvert mere, som er adresseret til Husdyrforsikringen, Kongeriget Danmark. Postmængden var meget lille og dette posthornsstempel fik en kort levetid, nemlig fra 1927 til 1933.
På egnen gik der en historie om, hvordan beboerne fik ideen til, at der skulle laves et trinbræt lige der, nemlig pga. en togfører, som havde en kæreste, der boede lige omkring stedet og derfor somme tide standsede toget på stedet, hvor stationsbygningen blev bygget, men mon ikke det er en god historie.
Af Otto Kjærgaard