Nu er det ganske vist.

Ja, nu er det ganske vist, vi skal igen på frimærkeudstilling.

På lørdag er alle filatelisters trængsler forbi, i hvert fald for de filatelister der længes efter at komme på frimærkeudstilling.

For efter en meget lang nedlukning og utallige udsættelser så er det nu ganske vist, at Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet FrimærkeKlub på lørdag den 28. august kl. 10:00 igen slår døre op, til det vi alle sammen så længe har længtes efter, nemlig en frimærkeudstilling.  

Hvis der skulle være nogen, der under den lange nedlukning helt har glemt hvad det vil sige at gå på frimærkeudstilling er, så kommer her et par stikord.

Det at gå på frimærkeudstilling er bl.a. at se nogle spændende og flotte samlinger også kaldet eksponater. Det kan være traditionelle, posthistoriske, tematiske eller postkort samlinger.

Med ikke nok med det det er også meget andet, det kan f.eks. være glæden ved at møde samlevener fra både nær og fjern, venner som man ikke har set siden før nedlukningen. Ligesom det også kan være håbet om, hos en af frimærkehandlerne, at finde lige netop det objekt man mangler i sin egen samling.

Det og meget mere er, hvis du skulle havde glemt det, blot nogle få af de glæder og fornøjelser der venter dig ved at komme på frimærkeudstilling igen.

Udstillingen DJURS 2021 der afholdes 28. – 29. august på Rosengården Hornslet, Tingvej 22, 8543 Hornslet, er åben lørdag fra 10:00 til 17:00 og søndag fra 10:00 til 16:00.
Caféen holder selvfølgelig også åben og tilbyder lidt godt til både maven og ganen, til meget rimelige priser.

Vi ses til Danmarks hyggeligste klubudstilling DJURS 2021.


Om Erik Sørensen

Se også

Til grin kan man altid blive

I 1840 udgav England sit første frimærke med Dronning Victoria som motiv. Det var også …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED