Relaterede artikler
I dag bruges internettet til at drille andre, fx ved at bestille en vare i en andens navn. Det kunne måske være frø eller en plante til en, som absolut ikke er haveinteresseret, eller blot for at irritere firmaet, hvis man har et horn i siden på det. Dette er til stor irritation for de firmaer, der modtager de falske bestillinger. En korrespondance kunne tyde på, at det måske er et fænomen, der fandtes før internettet.
På illustrationen kan man se at Grindsted sender en postsag til Det jyske haveselskabs Frøforsyning i Hjørring. Det er en forespørgsel om, hvad de skal gøre med en uanbringelig pakke.
Det sker 4. marts 1978, og som man kan se på den anden side af kortet, har det været fremme dagen efter, og den 6. marts har haveselskabet måttet ofre 120 øre på porto til tilbagesendelsen til Grindsted, hvor de beder om at få pakken retur.
På samme side kan man se, at pakke er uanbringelig, da modtageren er ubekendt efter adressen. Det kan man forstå, hvis man har boet i Grindsted, for pakken er sendt til John Hou Bokøvej 36. Nu er der bare det, at der findes ikke en gade, der hedder Bokøvej i Grindsted.
Der findes en lille landsby i Vendsyssel, syd for Hjørring, der også hedder Grindsted, men en søgning på denne by viser, at de heller ikke har en vej af det navn.
Har det været en falsk bestilling eller har haveselskabet læst alvorligt fejl på bestillingen og misforstået adressen, ja det opklares næppe? Man kan også undre sig over, hvordan en sådan blanket er sluppet ud fra postvæsenet, da det er et internt dokument, som ikke bør komme ud til almindeligt skue. Det kan en samler jo kun glæde sig over.
Af Otto Kjærgaard
