Blandt samlere diskuteres miniark ofte. Er de nu nødvendige, er det ikke bare noget, der skal forøge postvæsenets overskud (eller mindske deres underskud), hvad skal de til for? Ja, synspunkterne er mange.
Mange tror, at det er en nutidig foreteelse. Faktisk fylde miniarket netop 100 år. De fleste ville nok svare forkert på spørgsmålet om, hvem der startede med at lave miniark. Faktisk var det et ret lille land og ikke et af de store frimærkelande, der startede, nemlig Luxemburg.
I anledning af Prinsesse Elisabeths fødsel i december 1922, besluttede man at fejre det på denne vis i 1923. Det var ikke, fordi der straks gik mode i miniarkene, for det næste miniark kom først i 1925, hvor Frankrig udgav et i anledning af en udstilling. På trods af manges rynken på næsen af miniarkene, så handles begge de to omtalte miniark til meget høje priser. For at fejre 100året har Luxemburg her i marts 2023 udgivet et €5 miniark, som er næsten identisk med det oprindelige, bortset fra værdiangivelsen, og man har flyttet noget, der ligner en indkøbskurv i bunden af arket, fra midten mod højre.
Miniarkene udgives nu i en strid strøm, og de må sælge godt, ellers ville postvæsenet ikke udgive dem. Jeg synes, det virker tiltalende, at Postnords sidste udgivelser af miniark har indeholdt frimærker til almindelige 1. vægtklasses forsendelser, for så er de noget nemmere at bruge, end hvis der sad en stor sjældent brugt frankeringsværdi. Den meget sparsomme brug skyldes bl.a., at det er besværligt at købe miniark, da de ikke sælges i postbutikkerne. Den ringe postmængde og især den ringe mængde af frimærkefrankerede forsendelser må gøre dem til fremtidens sjældenheder, for frimærkesamlere frankerer da ikke med gamle billigt indkøbte frimærker………….. , vel?
Af Otto Kjærgaard