Kom på Højskole

På Djursland i Hornslet lige uden for Aarhus er der 8 lørdage i løbet af efterår, vinter og forår med en filatelistisk højskole, som den kaldes – hver gang med to foredrag af etablerede samlere med stor viden om deres område. Her kan man lære noget bare ved at slå ørerne ud. Kender man ikke stedet, så kig på:
https://danfil.dk/wp-content/uploads/2024/09/DFH-program-2024-2025.pdf.
Man kommer omkring i mange emner, så lav et prøvebesøg.

Fx var der på februar-lørdagen et foredrag om helsager, hvor man havde mulighed for at få gennemgået, hvad der findes af danske helsager fra de første til de sidste – et fantastisk overblik over dette interessante område, som desværre alt for få samler. Det på trods af, at helsager ofte til forskel fra kuverter er superbt stemplet.

Man definerer ofte en helsag således: En helsag er en forsendelse med et påtrykt værdimærke, som er forudgående betalt. Man skal altså betale, når man køber kortet – eller skal man. Frankrig indførte brevkort i 1872, og det viste, som er fra Cochinchine, nuværende Vietnam og afstemplet i Saigon, var en fransk koloni på det tidspunkt, og her tog man også disse brevkort/helsager i brug i 1876.

Som man kan se, er det frankeret med to 5 centimers frimærker og har ikke, som skrevet i definitionen, et værdimærke påtrykt. Kan man så kalde det en helsag? På en måde ja og nej, og derfor kalder man dem forløbere. Sagen var dengang – både i Frankrig, Cochinchine og Danmark – at man kunne sende sine breve og kort uden frankering, og så kom modtageren til at betale for at modtage forsendelsen. Faktisk var frimærkerne at betragte som rabatmærker. Man fastsatte en gældende porto, men man fik så nedsat betalingen, hvis man brugte frimærker. Derfor solgtes disse kort ofte med frimærkerne påsat.

For de frankkyndig kan man se, at der er påtrykt på helsagen, at portoen er 20 centimer, men som det ses, er den kun frankeret med 10 centimer, endda med nogle overtrykte frimærker, man lavede i 1887, da man manglede små værdier af frimærkerne. Leveringstiden for frimærker var langsommelig pga. den lange transportvej.

Dette var starten til den lange vej med helsager, som senere omfattede både kort, dobbeltkort, kuverter, aerogrammer, korsbånd, osv. osv. – ja, dyk selv ned i dette interessante samleområde, hvor man ikke skal græde over en manglende tak.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Marx Jøns’s læresamling 1917 -1973

Navnet Marx Jøns er nok kendt af de fleste frimærkesamlere, der er kommet lidt op …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED