Relaterede artikler
Det har været kendt længe, at filatelien er underlagt modeluner, som alt andet i samfundet. Et populært samleområde kan pludselig falde fra tinderne med det resultat, at priserne på materialet også falder. Færøerne og Grønland er vel gode eksempler på områder, som førhen var meget samlet, og priserne var høje, men som nu er kommet gevaldigt ned i et overkommeligt prisleje. Eller er det, fordi vi er blevet klogere?
Det viste brev til Christianssted blev solgt på en Thomas Høiland auktion i 2001 for 5000 kr., plus det løse. For ikke længe siden blev det solgt for 1/10 af dette beløb. Er det fordi Dansk Vestindien er gået af mode? Det er nok ikke hele forklaringen.
Samlere er i stigende grad blevet klogere, og især noget, man kigger meget efter, er provokerede breve. Måske mener mange, at det er et nyt fænomen, at samlere laver en række provokerede forsendelser med en yderst fancy frankering. Mistanken rejses ofte, når man ser et brev, der er næsten er for flot til at være sandt. Allerede i 1917 kunne man lave flotte fabrikationer.
Hvis man kigger på de tre andre illustrerede kuverter, skal man ikke være meget håndskriftekspert for at se, at det er samme afsender, der skriver, og et par af dem er til samme adressat. Sådanne breve handles til 200 kr., men man må sige, at afsenderen derved har kunnet vise næste alle frankeringskombinationer med to landes frimærker, og brevene er dekorative.
Som man også kan se ved at sammenligne adresserne, så er brevet til Otto til samme person, som det først viste brev, og der findes i øvrigt flere. Altså også et provokeret brev, selv om det først viste ser meget tilforladelige ud med et dårligt hjørne på det tofarvede mærke. Prisen på de viste tre breve er omring 200 kr. pr. stk.
Hvad gør man med disse provokerede breve, hvis man vil udstille? De viste kombinationer kan nok ikke alle findes på rigtige brugsbreve, og skal man bare lave dem til klip, eller lade være med at samle Dansk Vestindien, så man ikke kommer til at betale en ublu pris for et provokeret brev? På Høilands auktion angav man i beskrivelsen ikke, at det var lavet, men mon ikke sælgeren godt vidste det? Eller er provokerede breve virkelig faldt så meget i pris, fordi vi er blevet klogere?
Af Otto Kjærgaard (Illustrationer udlånt af Niels Schou)
