Fra 1930erne og specielt op igennem 50erne og 60erne, var der en stor tradition for at sende et brev til Julemanden med sin ønsker. Så måtte han se at få spændt Rudolf og de andre rensdyr for kanen og fare ud og putte gaverne i sokkerne på kaminen eller under juletræet, afhængigt af landets juletraditioner.
Da de fleste er af den opfattelse, at julemanden bor på Grønland, havnede de fleste breve hos Grønlands postvæsen. Juletiden var dengang en travl tid for postvæsenet – også i England. Hvis man samler breve til Julemanden, vil man kunne se, at enten havde postvæsenet for travlt til at gennemse post og frankering, eller også lod man nåde gå for ret, når man så, at det var et barn, der havde sendt posten, og den ikke var korrekt frankeret. Det var jo jul!
Den første kuvert er kun frankeret med et velgørenhedsmærke, som blev lavet til indsamling af penge til den engelske organisation til forebyggelse af tuberkulose. En formildende omstændighed er, at den er overtrykt med ordet JULEMAND, så det må da være et frimærke. der lader brevet gå direkte til Julemanden.
Denne kuvert er frankeret med et legetøjsfrimærke. Engang kunne man købe noget, der hed ”Det lille Posthus”, og så kunne man lege postmester med legetøjsfrimærker, stempel og små kuverter. Dette er et mærke fra den engelske udgave af dette legetøjsposthus. På mærket står ”TOY POST”. Når det nu var legetøj, man ønsker sig af Julemanden, så er det vel meget passende at sætte et legetøjsfrimærke på.
Man kunne selvfølgelig også være kreativ og selv tegne et frimærke og se, om det virker på juleønskerne. Det har denne purk gjort og postvæsenet har ladet brevet passere.
Det skal siges, at der også er andre breve, hvor man har sat brevet i strafporto. Om den nogen sinde er blevet opkrævet er mere tvivlsomt, for mon ikke det kniber med at opkræve rede penge hos Julemanden, hvilket også kan forklare den lempelige kontrol af frankeringen.
Det er også ganske sjovt at læse brevene inden i kuverterne, hvor de er bevaret. De fleste ønsker er selvfølgelig på materielle ting, men der er dog et ønske, som jeg er faldet meget for. En Kjeld fra Danmark skriver som sit højeste ønske til Julemanden: Jeg ønsker at jeg kan vinde over Morfar i Matador. Et fromt ønske og hermed glædelig jul.
Af Otto Kjærgaard