Relaterede artikler
Julen plejer at være tiden, hvor der sendes julehilsner. Desværre sker det ikke længere med festlige julekort som i de gode gamle dage. For slet ikke at snakke om et regulært julebrev bragt ud med posten. Digitale løsninger har afløst denne hyggelige juletradition. Digitale julekort, e-mails og SMSer – det er nu ikke helt så festligt og personligt.
PostNord synes at have taget konsekvensen af dette. For første gang i flere år udkommer der ikke en serie med julefrimærker. Det har ellers været tradition i flere år. Hører man til dem, der stadig vil holde traditionen i hævd og have julefrimærker på posten, kan man sende sin julepost via Grønland, men det skal nok ske inden længe, hvis det skal nås. Her tænker jeg ikke på Post Greenland besvær med et drilsk klima, men den tid det nok vil tage PostNord at få bragt breve ud.
Post Greenland har lavet to særdeles hyggelige og julede frimærker. Her er julehygge for alle pengene – sne, nisser, kælk og julestjerne.
Samtidig har Post Greenland også et par andre forslag, man kan få tiden til at gå med, hvis man er i Corona-juleisolation. To frimærker illustrerer spøgelseshistorier fra Grønland. De ser så drabelige ud, at de næsten må være forbudt for børn og folk med svage nerver.
Det gælder dog ikke årets sidste udgivelser, for her kan alle være med – store som små, nemlig to frimærker, der mindes at par gamle film fra før verden gik af lave. Palos Brudefærd og Qivitoq er et par hyggelige film, som man sikker kan finde et sted på nettet og hygge sig med, hvis spøgelseshistorierne er for grumme.
Selv om der ikke er udgivet julefrimærker, så må man gerne genoplive den gamle tradition med et sende et julekort eller -brev. De varmer altid.
Af Otto Kjærgaard
