Relaterede artikler
Den viste kuvert er adresseret til Grinsted – ikke Grindsted – og det kan naturligvis være en ordblind, der har været forfatter, men da resten er skrevet med fast hånd af en, der ser ud til ofte at skrive, er det nok ikke tilfældet. Det er ikke første gang bynavnet er skrevet forkert, det kan også ske for postvæsenet, men herom senere. Jeg har gennem flere år opbygget en samling fra byen og dens underlagte postkontorer og skal blankt indrømme, at der sjældent kommer tilføjelser til samlingen, især fra perioden før 1900 – men måske har jeg det hele? Hvis nogen vil bringe mig ud af den vantro, tager jeg gere imod tilbud.
Tilbage til denne kuvert, som er fra 1977-79, da portoen dengang var 120 øre. Postbuddet har formentlig været på sin runde og opdaget, at mærket ikke var blevet stemplet og har derfor taget, hvad der var nærmest ved hånden og lavet denne noget utraditionelle afstempling, som ellers aldrig bruges til annullering af frimærker. Her kan man i stemplet se den korrekte stavemåde af byens navn – med d!
Traps Danmark skriver: Den ældst kendte kilde til navnet Grindsted er fra *ca. 1325, hvor formen Griinsteth optræder. I senere belæg findes former som Grynsted (1453), Grendsted (1579) og Grinstedt (1610). Navnet er sammensat af det gammeldanske substantiv *grīn, som betyder »gab, kløft«, og substantivet sted, som i gamle stednavne betyder »bebyggelsessted«. Navnet sigter således til et bebyggelsessted beliggende i eller ved en kløft, her sandsynligvis om topografiske forhold i forbindelse med Grindsted Å.
Altså har byen ikke fået sit navn, fordi man griner meget, men et sted, hvor man kunne komme over åen uden at få alt for våde fødder. Der lå en befordringsstation på stedet allerede i 1814, hvor man kunne få skiftet heste, få et måltid mad og et sted at sove for natten. Den hed Grindsteddal, så det understøttet navnet mht. ”gab, kløft” betydningen. Det var stort set også den eneste bebyggelse, bortset fra nogle husmandshuse.
Som tidligere nævnt har også postvæsenet haft problemer med at stave rigtigt. Da frimærkeklubben i 1994 skulle afholde Frimærkets Dag, fik vi tilsendt flere ruller med den viste mærkat, udformet og trykt af Post Danmark. Postmesteren viste mig de mange ruller, og vi fik en god latter, inden han forærede mig et par løse mærkater. Herefter gik mærkaterne retur til destruktion og efter kort tid, modtog vi mærkater med korrekt bynavn. Selv de bedste – som ofte opfordrer os til at skrive korrekt adresse – kan træde i spinaten, og det kan man måske godt grine af.
AF Otto Kjærgaard
