Relaterede artikler
Med postloven i 1851 blev det bestemt, at frimærker skulle sidde i øverste højre hjørne. Dengang var der en praktisk grund, da det tidligere var her, man havde noteret frankobeløbet, og det var i øvrigt ikke absolut nødvendigt at frankere, for man kunne lade modtageren betale.
Vi har været ret flinke til at rette os efter at frankere i øverste højre hjørne, når man kigger bunkerne af breve igennem, men det er ikke altid, man har rettet sig efter det, men alligevel er sluppet godt fra det. Det gælder især på postkort.
Den berømte lærer Hansen fra Over Feldborg, omtalt i Hans Schønnings fremragende bog om dette postkontor, er sluppet helt fint fra at anbringe tre frimærker i øverste venstre hjørne. Jeg er ikke helt sikker på, at kortets motiv er fra Over Feldborg, men måske har han forsøgt at få modtageren til at tro, at det var et sådant idyllisk sted han boede. Sidst jeg passerede Over Feldborg, var det ikke helt så idyllisk.
Det sidste eksempel på brud mod denne lov om den rette anbringelse af frimærket er et kort fra Indokina. Her er frimærker brugt ret dekorativt, næsten som en paraply over den smukke kvinde, der er ved at blive iklædt sin festdragt. Her har det stakkels postbud oprigtigt været i tvivl, idet han har påført stemplet med T i trekanten som tegn på, at der skulle opkræves strafporto, men har så åbenbart vendt kortet, set frimærkerne og streget stemplet ud inden afsendelsen til Frankrig.
Med de fine maskiner, som postvæsenet har anskaffet sig og installeret på postcentrene, burde det være en snild sag for de digitale maskiner af finde og genkende frimærket, hvorend det sidder på forsendelsen. Måske var det forsøget værd at lave nogle dekorative frankeringer på nogle postkort?
Af Otto Kjærgaard (to illustrationer venligst udlånt af Niels Schou)
