Postnord udgiver den 17. maj to nye miniark.
FISK I NORDEN
Gennem mange år har det været en tradition, at de nordiske landes otte postvirksomheder hvert andet år udgiver frimærker med fælles tema.
Fisk i Norden er titlen på temaet i 2018, og miniarket med de to danske frimærker viser en gedde og en aborre, der som ferskvandsfisk lever i mange danske søer og vandløb. Fiskene på miniarket er gengivet i samme indbyrdes størrelsesforhold som i naturen. Miniarket udkommer 17. maj.
tegnet af Lars Sjööblom
NYT EUROPAMÆRKE
Hvert år udgiver de europæiske postvirksomheder frimærker med fælles tema. Broer er temaet i 2018, og motivet på de to danske frimærker på miniarket viser Storebæltsbroen og udgives 17. maj 2018. Miniarket er designet af Bertil Skov Jørgensen.
Begge miniark indeholder 2 stk. 27.00 kr. frimærker hvilket bl.a. dækker portoen for et Quickbreve, som skulle være fremme hos modtageren dagen efter.
Om leveringskvaliteten skriver Postnord bl.a. på deres hjemmeside.
Leveringskvalitet.
For almindelige breve er myndighedernes krav til PostNord, at mindst 93 procent skal være leveret rettidigt. Dette krav er blandt verdens højeste, og det lever PostNord op til. Leveringskvaliteten for Quickbreve ligger i praksis på samme niveau, men PostNord har for begge brevtyper et et mål på mindst 95 procent.
DR1 har netop i aftens i udsendelsen Kontant: Får vi post til tiden, bragt en sønderlemmende kritik af Postnord, hvori de bl.a. ved at sende 100 breve på tværs af landet tester Postnord, og her viser det sig at kun ca. 82% af de afsendte breve og ikke som Postnord lover på sin hjemmeside mindst 93% af brevene var leveret rettidig, og ud af 100 Quickbreve blev kun 75% af brevene leveret til tiden. Altså langet fra de 95% som er Postnords mål, så der er vel rigelig plads til forbedring.
Se hele TV programmet her
af Erik Sørensen