Relaterede artikler
Ved nytårstide kan man godt kigge lidt bagud til det forgangne år. Det er vel ikke lutter opmuntrende ting, man kan få øje på. Der var en velbesøgt HAFNIA udstilling, som jeg desværre var forhindret i at besøge, men kan man finde andre opmuntrende ting fra 2024.
Når man kigger på udlandet, har man på fornemmelsen, at filatelien har meget bedre vilkår end i Danmark. Udenlandske blade kan berette om velbesøgte klubber. Det er lidt nedslående at se herhjemme, hvor mange klubber der i løbet af året lukkede og slukkede, dels pga. manglende medlemmer/bestyrelse, eller fordi man ikke syntes, man ville betale til fællesskabet i form af Danmarks Filatelist Forbund. I mange af de klubber jeg har besøgt – en 6 til 8 stykker – må man indrømme at tilgangen af yngre medlemmer er nem at få øje på.
Paradoksalt nok er auktionshusene glade. Bruun-Rasmussen kan berette om salg, som de aldrig har oplevet. De er glade og godt tilfredse og sælger som aldrig før gode filatelistiske objekter til høje priser. Man kan dog ikke undgå at lægge mærke til, at fx klassisk Danmark er så billigt, som det sjældent har været. Når man kan købe en 4RBS på kuvert i rimelig stand til under 100 kr., så er det ikke priserne, der afskrækker folk fra vores hobby.
Prisfaldet gælder også udlandet. Linn’s Stamp News, som er udgivet af handlere, beretter en interessant historie om det berømte Abemærke udgivet i februar 1980. Når man ser motivsamlinger på udstillinger, er det næsten altid flettet ind sammen med en Mulready kuvert, fordi det signalerer værdi/penge. Katalogværdien i Scott kataloget er $1.900, ca. 14.000 kr., og mærket blev længe solgt for en 10-11.000. I dag ligger prisen på 4-6.000 kr., naturligvis afhængigt af kvalitet.
Min kilde hos Bruun-Rasmussen kan endog berette, at de kan se, at der rundt i landet sidder mennesker med store meget dyre samlinger, men disse storsamlere er ukendte i organiserede samlerkredse. Hvorfor kommer disse mennesker ikke i klubber, og hvorfor samler de store flotte samlinger i skjul uden at vise os andre dem – fx på en udstilling?
Hvem har aben? Hvordan samler man de skjulte samlere op og generer nye? Er klubberne for sløve? Udstillingerne for elitære? Eller er vi sidste generation af organiserede samlere?
Man kan nemt være pessimist og sortseer, men hvem kan se fremtiden for filatelien i Danmark? Skal vi acceptere, at det bliver en mindre flok af organiserede samlere, der hygger os med at vise de samme eksponater på udstillingerne gang på gang – hvis der er udstillinger? Og skal vi acceptere, at det bliver en mere sluttet kreds, der samler ligesom folk, der investerer i antikviteter?
Den næsten de facto nedlæggelse af postvæsenet gør det ikke nemmere at fremme hobbyen, da mange unge end ikke ved, hvad et frimærke er, og gået på klingen beretter, at det nok er nogle tal, man skriver på kuverten, tal man har hentet på sin IPhone. En del besøger byttedage – omend det ikke skaffer nye medlemmer til hobbyen. Her mødes the ususal suspects og hygger sig.
Kan man ikke forestille sig en mere folkelig promovering af frimærkehobbyen på nettet, en række populariserede indslag, der kan tiltrække nye og yngre medlemmer? Klubber på nettet, der viser hinanden, hvad de samler og giver tips til hobbyen? Nogle steder, hvor penge og prestige ikke er samtaleemnet, men fest og ballade med frimærkehobbyen. Skæve og anderledes samlinger. Det synes jeg, vi ser for lidt af. Og jeg ved, der er mange, der laver sådanne samlinger – i smug. Kunne der ikke være handlere/klubber, der var villige til at sponsorere en platform af den salgs, hvor man fx hyrer journalistelever til at lave seminprofessionelle indslag, henvendt til folk, der endnu ikke er den del af hobbyen? Hvem har sagt at vore hobby ikke er underholdende?
Af Otto Kjærgaard
