Hvem husker ikke det.

Hvem husker ikke tiden fra den 11. marts 2020 og til den 31. januar 2022 med utallige nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19 krisen, og alle de aflyste frimærkemøder og nedlukningen af Djurslands Filatelistiske Højskole og aflyste frimærkeudstillinger m.m.
Men hvad lærte vi så i skyggen af COVID-19.
Vi lærte bl.a. at frimærkemøder og udstillinger ikke absolut skal afholdes som fysiske arrangementer. Både Dansk Posthistorisk Selskab (DPHS), KPK og Postkortklubben afviklede under COVID-19 online møder med foredrag, og gør det stadig, og KPK begyndte at afholde online frimærkeudstillinger og gør det stadig.
DPHS har her i efteråret planlagt ikke mindre end 3 online møder via Zoom, se hele DPSH-program på: https://dphs.dk/moedeprogram-for-saesonen/
Fordelen ved online foredrag er, at alle medlemmerne har mulighed for at deltage i foredraget, udset hvor i verden de befinder sig.
Men online møder må aldrig blive en erstatning for de fysiske møder og arrangementer. For i forbindelsen med de fysiske møder er det sociale samvær af uvurderlig betydning.
Derfor er det også med stor glæde, at Djurslands Filatelistiske Højskole igen i år den 14. september kan byde velkommen til højskolens 38. sæson, en sæson der igen tilbyder et væld at gode foredrag, holdt af nogle af dansk filatelis bedste foredragsholdere.
Ud over foredrag af høj kvalitet, tilbyder Djurslands Filatelistiske Højskole også masser af socialt samvær og mange gode debatter deltagere og foredragsholder imellem.
Programmet for den kommende sæson vil blive udsendt via mail i løbet af den kommende uge, men allerede i dag kan du får et smugkig ved at klikke dig ind på kalenderen (https://djursfilateli.dk/kalender/) på djursfilateli.dk.
Skulle du ikke modtage programmet i din mailboks i løbet af den kommende uge så fortvivl ikke, du kan altid rekvirerer programmet hos undertegnede på: grenaaposthistorie@gmail.com
Hent det endelige møde program her

af Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Medlem af Dansk Filatelist Forbund

Blandt organiserede samlere under Dansk Filatelist Forbund har der ofte i klubber ved generalforsamlinger været …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED