Hvad de dog skriver på brevene

En speciel form for samling er det, man på engelsk kalder ’Interrupted Mail’, som der ikke rigtigt er et dansk udtryk for, men det er post, der af den ene eller anden grund er blevet forsinket, ikke leveret til tiden af forskellige grunde, og hvor der ofte ligger en besynderlig, måske makaber historie bag.

David Feldman solgte i december nogle breve fra en Mount Everest ekspedition i 1936. Det er bestemt ikke en af de store ekspeditioner, som der er berettet om i historiebøgerne. Dårlig planlægning, problemer med monsun og kraftigt snefald, en lavine, der dræbte flere deltagere, osv. osv. tvang deltagerne til at trække ned af bjerget flere gange, og det er vel unødvendigt at sige, at de ikke nåede deres mål, nemlig toppen af Mount Everest.

Postalt gik det også helt galt. Som det ses på illustrationen af et af de breve Feldman solgte, så er brevet først frankeret i England ved ankomsten dertil. Egentlig havde man en aftale med en postmester i Nepal, hvor man på forhånd havde deponeret et beløb til at betale for frimærker til deres post, når den blev afleveret af et bud. Dette skete ikke, som man kan læse på bagsiden af kuverten. Her er påsat en maskinskrevet label med ordlyden: “Suffered detention in Gangtok post office owing to the Postmaster’s failure to affix postage stamps and to forward them in time. The postmaster has been sent to jail for his offence”, som på dansk betyder: ‘Forsinket på Gangtok postkontor, da postmesteren undlod at påsætte frimærker og videresende i tide. Postmesteren er blevet fængslet for sin forseelse’. Nepal er et fattigt land, og postmestren stak det deponerede beløb i egen lomme, fængslet, men blev senere benådet efter en appel.

Nu behøver man ikke gå så langt for at finde post, der ikke er nået frem, men denne gang af en god grund. En samler sendte mig en scanning af et brev med et stempel og en påtegning, som må siges at være ret usædvanlig, og som jeg ikke har set tidligere. Det er et fredeligt brev til Herning fra Aarhus N, som ikke kunne leveres, og derfor returneret med et forklarende stempel bagpå:  ADRESSATEN DØD. Der må have været mange på Herningegnen, der afgik ved døden, siden man har ofret penge på at få et sådant stempel lavet. Det var måske aktuelt at finde det frem igen i disse Coronatider.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED