Grindsted blev en by, som efter år 1900 voksede fra næsten ingenting (nogle vil sige et hul i joden) til en større provinsby, især fra 1914, hvor den først banelinje nåede til byen fra Vejle. Senere fulgte flere andre linjer til Varde, til Bramminge, til Brande, og denne bane forlængedes gradvist til Silkeborg og i 1922 helt til Langå. Strækningen havde en bureauvogn, og i august 1922 graverede man det viste stempel: Langaa – Bramminge. I folkemunde blev banen døbt ”den skævebane” pga. sit forløb skævt op i Jylland fra Bramminge, eller egentlig Esbjerg, til Langå.
Kortet er afsendt fra Grindsted og sendt til København, og når man kigger på frimærket, så er det her hullerne komme ind i billedet. Frimærket er perforeret med D.D.A – en perfin. DDA er en forkortelse af Den Danske Andelsbank, siger mit katalog, og angiver perfinen som brugt i København eller Holstebro. Mest ligner hullerne den brugt i Holstebro, men da kortet er fra 1922, og kataloget angiver Holstebro-perfinen fra 1924, må det formodes at være Københavner-perfinen, eller der er huller i katalogangivelsen.
Der må også være huller i bureauvognens personales viden, for perfins blev opfundet, for at langfingrede ansatte ikke skulle stjæle af frimærkekassen i virksomheden og bruge mærkerne til deres personlige post. Måske har belysningen i bureauvognen ikke været god, for de skulle have afvist en sådan forsendelse, da den er af helt privat karakter.
Eller måske ikke! På kortet skriver han om, hvor meget han keder sig i Grindsted, og at han laver det samme og det samme igen og igen. Han ønsker sig sensationer, som fx en, der laver falske veksler, så mon ikke han er i bankverdenen. Kortet har i øvrigt på forsiden et billede af nu forsvundne Varde Bank i Grindsted – nu overtaget af Sydbank – så måske var han bankmand, men strengt taget måtte han dog stadig kun benytte DDAs perfins på forretningsbreve, og de havde ingen filialer i Grindsted i 1922. Der kan også have været et hul i hans hukommelse, når det gælder brugen af perfins.
Af Otto Kjærgaard